etjob.dk
Hillerød kommune Læge

Erfaren Ortopædkirurg - Alloplastik på Nordsjællands Hospital

Har du solid erfaring med hofte- og/eller knæalloplastik – og har du lyst til at sætte dit præg på fremtidens ortopædkirurgi i Nordsjælland?

Ortopædkirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital søger en speciallæge i ortopædkirurgi med dokumenteret erfaring i alloplastikkirurgi. Vi leder efter dig, der mestrer primære hofte- og/eller knæalloplastikker, og som samtidig trives i et fagligt ambitiøst miljø, hvor samarbejde og udvikling går hånd i hånd.

Stillingen kan besættes som overlæge eller afdelingslæge – og vi er åbne for deltidsløsninger, hvis det giver bedst mening for dig og din hverdag.

Bliv en nøglespiller i vores alloplastikteam

Du bliver en del af et dedikeret og velfungerende team, der varetager både primære alloplastikker og håndtering af komplikationer og revisioner. Du vil få en central rolle i den operative funktion, hvor du arbejder selvstændigt med hofte- og/eller knæalloplastikker, og samtidig er sparringspartner for kolleger i afdelingen.

Du skal have solid erfaring med alloplastikkirurgi og være tryg ved at stå i front – både i operationsstuen og i udviklingen af vores fagområde.

Et fagligt bredt og socialt stærkt fællesskab

Afdelingen dækker hele planområde nord og favner bredt: traumatologi, hånd-, idræts-, skulder/albue- og fod/ankelkirurgi – hos både børn og voksne. Det betyder, at du får et stærkt kollegialt netværk og en varieret klinisk hverdag.

I 2027 flytter vi ind i Nyt Hospital Nordsjælland – et moderne og teknologisk stærkt hospital, hvor du som erfaren alloplastikkirurg får mulighed for at påvirke arbejdsgange, patientforløb og kvalitet helt fra begyndelsen.

Vi tænker langsigtet – også når det gælder forskning og uddannelse

Har du lyst til at bidrage til forskning eller supervision? Vi prioriterer faglig udvikling højt – både for afdelingens erfarne speciallæger og for de yngre kolleger, der skal lære af os.

Vi forventer, at du har lyst til at indgå aktivt i uddannelsesmiljøet, og at du værdsætter den forskel, din erfaring kan gøre for både patienter og kolleger.

Det praktiske – og lidt om stemningen

  • Stillingen er vagtfri, men der kan forekomme operationer og stuegang til kl. 18 på hverdage samt dagtjeneste i weekender/helligdage.

  • Der er mulighed for deltid, og din vagtplan tilpasses i dialog med vores skemalæggere – med blik for, at liv også leves uden for hospitalet.

  • Du bliver en del af et team, der tager opgaven seriøst – men ikke sig selv for højtideligt. Vi tror på høj faglighed, god stemning og kollegialt fællesskab.

  • I afdelingen holder vi flere sociale arrangementer, og som ansat på Nordsjællands Hospital kan du træne i arbejdstiden. Du kan få et indtryk af Ortopædkirurgisk Afdeling på Instagram:www.instagram.com/ortkir_noh/og på vores hjemmeside: www.nordsjaellandshospital.dk/job-i-orto

Hvem er du?

  • Speciallæge i ortopædkirurgi

  • Har dokumenteret erfaring med primære hofte- og/eller knæalloplastikker

  • Tryg ved at tage ansvar og dele ud af din viden

  • Trives i samarbejde og kan lide at være en del af noget større

Spørgsmål?
Kontakt områdeansvarlig overlæge Mikkel Sylvest Sundstrup på tlf. 48 29 20 51 eller mail nicole49joyceconnermikkel.sundstrup@bailey-johnson.dkregionh.dkcampbell.dk

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 7. september 2025

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen bedes vedlagt speciallægeautorisation og CV.