Erfaren Pædagog til Eventyrhuset i Aalborg Øst
Dagtilbud Gistrup, Daginstitutionen Eventyrhuset, søger pr. 1.1.2025 en uddannet pædagog, 37 timer til børnehaven.
Vi er placeret i Aalborg Øst, tæt ved universitetet og i gå-afstand til grønne områder. Vi er omkranset af en dejlig kuperet legeplads med træer, buske og græs, med mange muligheder for bevægelse, fordybelse og aktiviteter.
Vi har både vuggestue og børnehave. Vi er normeret til 10 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn.
Vi vægter nærvær, leg, gode relationer og fællesskab højt. Vi arbejder hele tiden med vores praksis og har fokus på at skabe trygge lærings- og udviklingsmuligheder for børnene.
Vi har to aldersintegrerede basisgrupper i børnehaven – Alfer og Drager. Det er ikke klassiske stuer, men hjem for samling, spisesituationer mm. Der er to medarbejdere i hver gruppe, som har ansvaret for gruppen.
I den øvrige tid leger vi på tværs og frit, laver aktiviteter, har fordybelse, emneuger mm.
Vi søger en erfaren, ansvarsfuld og selvstændig pædagog der kan møde børnene i øjenhøjde, med omsorg, anerkendelse og respekt.
….Og her er hvad børnene ønsker sig – ”En der kan hoppe højt, en der kan løbe, og en der er god til at lege”…
Og som forventer vi naturligvis, at du har et varmt hjerte der banker for børn og det gode børneliv.
Vi forventer at du:
- Er uddannet pædagog.
- Er udadvendt og positiv, der kan tage del i hele Eventyrhusets liv, med både pædagogiske aktiviteter såvel som praktiske gøremål.
- Kan arbejde med børne-inddragelse.
- Er loyal overfor kollektive beslutninger.
- At din adfærd afspejler kærlighed og tryghed.
- Glad for udeliv i alt slags vejr og kan være fysisk aktiv med børnene både inde og ude.
- Er fleksibel, og kan tackle, at rutiner brydes og en dag pludselig ser anderledes ud end du troede. Der er mulighed for også at skulle deltage i vuggestuens liv.
- Kan rumme forskellighed og vægter fællesskabet.
- Har fokus på forældrene som en vigtig samarbejdspartner i barnets liv.
- Har vilje og lyst til at udvikle egne kompetencer, og kan igangsætte aktiviteter sammen med børnene.
- Kan bevare overblikket og den gode tone, også når vi har travlt.
- Kan have et stærkt samarbejde med både kollegaer, forældre og samarbejdspartnere.
Løn og ansættelsesvilkår.
Grundlønstrin 26 og øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Stillingen
Hvis du har brug for yderligere information, kan du kontakte pædagogisk leder Anders H. Samuelsen på tlf. 99824866. Vores adresse er: Sigrid Undsetsvej 278, 9220 Aalborg Øst
Samtaler afholdes den 20. november 2025 i tidsrummet 13.00-16.00.