etjob.dk
København kommune Politisk konsulent

Erfaren Socialkonsulent hos KL - Udsatte Børn og Unge

Vil du være med til at varetage kommunernes interesser på socialområdet? Har du erfaring med og interesse for især udsatte børn og unge? Så er det måske dig vi mangler til vores socialpolitiske hold i KL's Center for Beskæftigelse, Integration og Socialpolitik.

Vi tilbyder en spændende mulighed for at blive vores kollega i en af Danmarks største interesseorganisationer, og arbejde med et område, der har stor politisk bevågenhed. Kommunernes indsatser på socialområdet har afgørende betydning for børn, unge og voksne i udsathed og med handicap. Der er for nylig iværksat større reformer som følge af politiske aftaler om Børnene Først, handicapområdet og 10-årsplanen for psykiatri.

I KL arbejder vi for, at kommunerne har de bedst mulige rammer og muligheder for at kunne løse deres opgaver inden for disse områder og vi søger en ny kollega, der vil være med til at styrke dette arbejde.

Din hverdag i KL

Vores opgaver spænder vidt fra interessevaretagelse, politikformulering og politikudvikling, til afholdelse af konferencer, temadage og webinarer, deltagelse i udviklingsprojekter, afvikling af kommunale netværksmøder mv. Der er garanti for en varieret og spændende hverdag hos os.

Vi regner med, at dine opgaver primært vil være på området for udsatte børn og unge. Det er et område med stor politisk og mediemæssig opmærksomhed. Konkret forventer vi, at du vil få opgaver i relation til anbringelsesområdet og netværksaktiviteter for chefer og ledere på det udsatte børne-/ungeområde. Vi vil planlægge den endelige og konkrete opgaveportefølje i samarbejde med dig, så vi får det bedste match mellem opgaver, erfaring, kompetencer og udviklingsønsker.

Du kommer til at samarbejde tæt med dine kolleger på området og med kolleger i resten af centeret og huset. Derudover kommer du til at samarbejde med kommunerne i hele landet, styrelser, ministerier og et væld af andre interesseorganisationer.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse og mindst 5 års erfaring fra f.eks. som f.eks. en kommune, departement, styrelse, interesseorganisation eller faglig organisation.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har stor viden om og interesse for udsatte børn og unge og kommunernes arbejde hermed
  • Interesserer dig for politik og interessevaretagelse
  • Har gode formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Tager ansvar for egne opgaver og samarbejder godt med andre

Hvem er vi

Du bliver kollega med ca. 35 mennesker i KL's Center for Beskæftigelse, Integration og Socialpolitik, hvor vi har en stærk faglighed og stort engagement indenfor centerets ansvarsområder. Vi spænder vidt aldersmæssigt, anciennitetsmæssigt og uddannelsesmæssigt.

Du vil være en del af det socialpolitiske hold på 15 kolleger og have reference til kontorchefen på det sociale område. Vi har et godt socialt miljø og en uformel omgangstone.

Når du starter hos os, vil du få en erfaren medarbejder fra centeret som mentor. Derudover vil der være mulighed for kompetenceudvikling og løbende sparring om opgaver og udvikling.

Det praktiske

Interesseret? Så send os din ansøgning senest den 7. oktober 2025.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 41. Der kan forekomme test og case forud for 2. samtale.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til kontorchef Janet Samuel på telefon 22632257 eller mail jasatmanningdavid51@garcia-kaufman.dkmcknight.dkkl.dksantiago.dk, eller til specialkonsulent Jessie Brender Olesen på telefon 22521099 eller mail emyersjbsrebeccadicksonkelliott@k.dkgilbert.dkyoung.dkhall.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://virtuel.kl.dk/karriereikl/index.html?lang=da#/scene/5367/5368