etjob.dk
Kolding kommune Speditør

Erfaren Speditør til Meldgaard Recycling A/S i Kolding

Erfaren speditør søges til kontor i Kolding

Meldgaard Recycling A/Shar mere end 25 års erfaring inden for sortering og genanvendelse af slagge fra kraftvarmeværkene, og har udviklet nok de mest avancerede sorteringsanlæg til slagge i verden.

Vores anlæg er specialfremstillet til at sortere metaller ud af slaggen, hvilket betyder, at vi udvinder metal i meget høj kvalitet og kan sortere store mængder slagge på kort tid. Slaggen bliver gjort til et renere produkt, som kan nyttiggøres under veje og bygninger og jernet/metallet bliver solgt til eksempelvis bil- og elektronikindustrien.

Om jobbet
Vi søger en erfaren speditør til en nyoprettet stilling på vores kontor i Kolding.
Du bliver ansvarlig for at styre og optimere transporten af jern og metaller, primært bulk-varer i ind- og udland. Der er tale om færdigvarer som fx aluminium, der leveres over store dele af Europa fra vores fabrik i Kolding. Derudover har vi også oversøiske forsendelser i skibscontainere.

Endvidere skal du:

  • Stå for transport af metaller fra vores pladser, primært rundt i Europa. Der er tale om såvel eksport som import
  • Have kontakt til vores kunder, der primært er smelteværker og aftale leveringsterminer
  • Samarbejde med vores maskinoperatører på vores pladser rundt i Europa
  • Håndtere transporttilladelser, eksport- og importdokumenter
  • Udbygge vores store netværk af vognmænd

Din hverdag foregår på vores kontor i Kolding, hvor du arbejder sammen med de øvrige kolleger i afdelingen. Her er der højt til loftet, vi tager tingene seriøst, men et godt grin hører med til vores hverdag.

Om dig
Du er en selvkørende og struktureret speditør, der trives i en travl hverdag, med en praktisk tilgang til opgaverne. Du sætter en ære i at lave opgaverne i høj kvalitet og leveret til tiden, hvor du har let ved at kommunikere med både kunder og samarbejdspartnere.

Den ideelle kandidat:

  • Har solid erfaring med international transport og spedition
  • Har kendskab til fragtbreve, tolddokumenter og transporttilladelser
  • Har gode sprogkundskaber, behersker engelsk og tysk i skrift og tale
  • Er god til at planlægge, koordinere og bevare overblikket
  • Er samarbejdsorienteret, har god forretningssans og en positiv tilgang til kollegaer og kunder
  • Er fleksibel ift. arbejdstider - opkald uden for arbejdstid kan forekomme

Erfaring med grænseoverskridende transport af affald (grønlistet og/eller anmeldelsespligtigt) er en fordel -men ikke et krav. Vi sørger for en grundig oplæring.

Vi tilbyder
Hos Meldgaard får du en spændende og udfordrende stilling i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold, et åbent og uformelt arbejdsmiljø med glade og motiverede kolleger, samt frihed under ansvar med korte kommandoveje.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Metal Trade Director Britt Rerup på 
tlf. 52 18 71 99 eller send din ansøgning via Ansøg senest den 12. oktober 2025. Vi behandler ansøgningerne efterhånden som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.