Erfaren Vinduespudser søges - Stige Vinduespolering
Vil du levere vinduespolering af høj kvalitet, og går du op i at yde en god service? Så er du måske vores nye medarbejder.
Hos Stige Vinduespolering går vi op i faglig stolthed, og vi samler på tilfredse kunder. Vi hjælper både private og erhvervskunder med at se bedre ud. Vores base er i Odense, men vi dækker hele Fyn og Trekantområdet.
Lige nu søger vi en erfaren og kvalitetsbevidst vinduespudser til vores team.
Om jobbet
Vi søger en pudser, der kan arbejde selvstændigt og opretholde et højt arbejdstempo. Du skal trives med at arbejde udendørs under skiftende vejrforhold - både i solskin og regn. Stillingen indebærer frihed under ansvar, og vi forventer, at du er serviceminded og kvalitetsbevidst over for vores kunder og dine kollegaer. Vi arbejder i højden med vores lift, som kan nå 28 meter op. Du behøver ikke have erfaring med at arbejde med lift, men du skal være komfortabel med højdearbejde.
Arbejdstiden er fra kl. 06.00 - 14.00 mandag til torsdag og fra kl. 06.00 - 13.30 fredag, men i perioder med høj arbejdsbelastning forventes fleksibilitet og villighed til at yde en ekstra indsats, ligesom vi er fleksible den anden vej.
Vi forventer, at du:
Kan fremvise en straffeattest
Har B-Kørekort
Er loyal, fleksibel & kvalitetsbevidst
Behersker dansk i skrift og tale
Er serviceminded & kundeorienteret
Er mødestabil & overholder aftaler
Vi tilbyder:
Fuldtidsstilling
Firmabil
Sundhedsforsikring
Firmatøj & udstyr
Sociale firmaarrangementer
Gode kollegaer
Løn og pension efter kvalifikationer og overenskomst
Vi søger en medarbejder til snarlig ansættelse, så send dinansøgning og CV til afloreskaren81aeljosephmiddleton@fox-giles.dkhines-young.dkstige-vinduespolering.dk eller kontakt os på 66 11 48 11, hvis du vil vide mere.
Vi ser frem til at høre fra dig!