Erhvervskoordinator ved Slagelse Erhverv
Brænder du for erhvervsudvikling og kan du skabe relationer mellem Slagelse Kommune og vores mange små, mellem store og store virksomheder?
Vi leder efter en kandidat, der motiveres af at skabe værdi for både virksomheder og kolleger og som kan forene det udadvendte med det organisatoriske.
Som erhvervskoordinator får du en todelt opgave
- Du bliver kommunens ansigt udadtil over for erhvervslivet
Du får en tæt relation til borgmesteren, direktionen og de lokale virksomheder. Her skal du kunne skabe tillid, bygge relationer og være en tydelig ambassadør for Slagelse Kommunes erhvervsstrategi. - Du får ansvar for at koordinere teamets indsats, prioritere opgaver og følge op, så vi arbejder effektivt og med høj kvalitet
Derfor skal du kunne samle teamet, drive møderne og skabe overblik, men også understøtte dine kolleger med faglig sparring og bidrage til både drift, udvikling og økonomistyring.
Dine vigtigste opgaver
- Hjælpe med at udvikle Slagelse Kommune som attraktiv erhvervskommune
- Implementere og videreudvikle kommunens erhvervsstrategi
- Samarbejde på tværs af kommunen med fokus på helhedsorienteret betjening
- Tiltrække og fastholde virksomheder
- Understøtte og udvikle kommunens dialog med virksomheder
Om os
Slagelse Erhverv består af fem erhvervskonsulenter. Vi er en del af afdelingen Plan, Byg og Erhverv under Center for Teknik, Plan og Erhverv med ca. 100 medarbejdere.
Vores kerneopgave er at understøtte virksomhederne i kommunen gennem vejledning, netværk, kurser, iværksætterindsats og ved at samle de rette mennesker på tværs af kommune og erhvervsliv.
Vi arbejder ud fra vores erhvervsstrategi, som har én klar ambition:
At gøre Slagelse Kommune til en af landets mest dynamiske kommuner målt på erhvervsvenlighed og privat jobskabelse.
For at lykkes med det skal vi arbejde
- Enkelt – vi skal skære igennem og gøre det let at være virksomhed i Slagelse Kommune.
- Fokuseret – vi skal prioritere de indsatser, der skaber mest værdi for erhvervslivet.
- Sammenhængende – vi skal spille hinanden gode på tværs af forvaltning, politik og virksomheder.
Som koordinator bliver din rolle at sikre, at strategien forankres i praksis – både ved at repræsentere kommunen udadtil og ved at drive den daglige koordinering i teamet.
Hvem er du? - Du
- har stærke relationelle evner og kan skabe og vedligeholde tætte relationer til erhvervslivet, borgmesteren og direktionen
- har politisk tæft og situationsfornemmelse og forstår at navigere i krydsfeltet mellem politik, forvaltning og erhvervsliv, for at kunne omsætte dagsordener til handling
- er troværdig, har gennemslagskraft, og du udstråler professionalisme og kan skabe tillid, når du repræsenterer kommunen
- kan formidle klart, professionelt og engagerende. Både i dialogen med erhvervsledere og i interne fora
- kan strukturere, prioritere og sikre fremdrift i teamets arbejde, samtidig med at du bidrager til kvalitetssikring og udvikling
- har blik for både drift og projektøkonomi og kan følge op i samarbejde med afdelingslederen
Din arbejdsplads
Du får base i Korsør, i et nyrenoveret kontormiljø med moderne faciliteter og kolleger, der står klar til at tage godt imod dig. Her sidder alle fagligheder samlet under ét tag, hvilket gør samarbejdet tæt og smidigt.
Som erhvervskoordinator kommer du ikke kun til at sidde bag skrivebordet. Du vil være ude hos mange af kommunens virksomheder og få indblik i brancher, der spænder fra fødevareindustri til transport.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med fleksibilitet.
Løn- og ansættelsesforhold aftales i forhandling med den relevante faglige organisation.
Slagelse Kommune har pr. 1. august 2023 røgfri arbejdstid.
Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Forventet tiltrædelse den 1. december 2025.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, herunder CV og relevante dokumenter, via linket 'Søg stillingen' senest
- oktober 2025
Vi afholder samtaler i uge 43.
Ønsker du yderligere information
om stillingen, er du velkommen til at kontakte
- afdelingsleder Darrin Bayliss på mobil 29 82 43 09.
Slagelse Kommune har det hele. Her hvor Storebæltsforbindelsen leder hen, har vi det bedste fra storbyen og det dejligste fra landet og vandet. Smuk natur og grønne områder. Dem værner vi om. Vi har gode trafikforbindelser og udbygget infrastruktur til Fyn, Jylland og Sjælland. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel er fundamentet for, at vi kan gøre visioner til virkelighed. Vi arbejder målrettet for dialog og inddragelse.
Til gavn for de ca. 80.000 indbyggere i kommunen vil du som vores nye kollega være med til at udvikle og understøtte alt dette. Det gælder også turister, besøgende og pendlere. Det gælder børnefamilier. Til gavn for studerende, der går på vores mange uddannelser. Det handler om jobmuligheder hos vores lokale virksomheder. Kulturtilbud til alle aldersgrupper. Slagelse Kommune er et skønt rekreativt sted for alle aldersgrupper. Det er sammenhænge og fællesskaber, du bidrager til.