Ernæringsassistent - Herlevgaard Center Produktionskøkken
Har du lyst til at deltage i vores fællesskab og vil du med på teamets rejse i vores køkken? Og vil du være med til at gøre en forskel og øge livskvaliteten hos ældre og mennesker med særlige kostbehov?
Så bliv vores nye kollega i produktionskøkkenet på Herlevgaard Center. Her skaber vi madglæde med fokus på faglighed, sundhed og nærvær.
Køkkenet tilbyder madservice til de 3 plejehjem i Herlev. Vi producerer dagligt over 200 portioner døgnkost samtidig med at vi har tre pensionistcafeer åbne. Vi søger en kollega med en ernæringsfaglig uddannelse/erfaring, som har lyst til at blive en del af et hold dygtige og engagerede kolleger, der enten har en faglig uddannelse inden for mad og ernæring, eller som har holdning og lyst til at arbejde med mad i stor målestok.
Som ernæringsfaglig medarbejder er du med til at skabe god ernæringsrigtig mad. Maden tilberedes af de bedste råvarer ud fra vores egne opskrifter. Dermed sikrer vi, at maden - udover at smage fantastisk - også indeholder det rette næringsindhold.
Din hverdag kommer blandt andet til at bestå af følgende opgaver:
- Produktion ud fra vores menuplan.
- Tilberedning og klargøring af hovedretter, biretter, kager og smørrebrød.
- Salatbar, dysfagi og diæter.
- Services i vores cafeer.
- Varebestilling og udvikling af opskrifter.
- Udportionering og pakning af mad til boenhederne.
- Egenkontrol, rengøring og opvask.
I hverdagen arbejder vi sammen og har høj arbejdsmoral, teknologisk udstyr samt fokus på at sikre god sensorisk kvalitet og hygiejne. Vi arbejder som et samlet hold, hvor der er plads til den enkelte. Vi starter dagen kl. 7.30, hvor du sammen med dine kolleger har ansvaret for at producere og pakke mad til vores ca. 200 kunder. Der er fælles morgenpause ca. kl. 9.30, hvor vi byder på kaffe og nybagte boller med ost. Du får også mulighed for at styrke relationen til dine kolleger ved deltage i arrangementer.
Dine kompetencer og erfaringer
Der kan være flere tilgange til jobbet, da vi tilretter din funktion ud fra dine kompetencer og erfaringer. Du har gerne en uddannelse som ernæringsassistent, erfaring fra et sygehuskøkken eller et stort plejehjemskøkken.
Det vigtigste er, at du har god energi, et godt humør og elsker at arbejde som et team. Og så skal du selvfølgelig kunne se dig selv i en virksomhed, som prioriterer fællesskabet – og er med til at løfte en vigtig samfundsopgave; at øge livskvaliteten ved at skabe smagfulde, ernæringstilpassede og mindeværdige madoplevelser til ældre og mennesker med særlige kostbehov.
Hos os er medarbejderne fundamentet for vores succes. Derfor har vi fokus på faglighed og medarbejdertrivsel – og gør meget ud af at skabe det et godt team, så vi alle kommer glade på arbejde og er glade, når vi går hjem.
Det praktiske
Vi søger efter dig, der kan starte den 1. oktober 2025 og stillingen kan søges på både 34 og 37 timer. Arbejdstiden er som udgangspunkt mellem kl. 7.30 – 18.00 med arbejde hver 3. weekend. Udover gode vilkår, får du løn efter gældende overenskomst. Herlev kommune har lige nu gratis adgang til svømmehallen for deres ansatte.
Vil du med på holdet?
Så send et motiveret CV til os hurtigst muligt. Det er vigtigt, at du ansøger gennem vores rekrutteringssystem via ansøg-knappen nederst.
Ansøgningsfristen er søndag den 24. august 2025.
Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte vores Leder Hanne Vind på telefon 2114 2693.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.