Faglærer i Godstransport ved EUC Syd, Aabenraa
EUC Syd i Aabenraa søger en engageret og fagligt stærk faglærer til vores transportteam med særligt fokus på godstransport. Du bliver en del af et dedikeret lærerteam, der arbejder med både EUD-elever og AMU-kursister på vores afdeling på Lundsbjerg, Aabenraa.
Dine opgaver:
- Planlægge og gennemføre undervisning inden for godstransport
- Undervise både på AMU-kurser (efteruddannelse) og EUD (grund- og hovedforløb)
- Bidrage aktivt til faglig og pædagogisk udvikling i teamet
Vi forventer, at du:
- Har solid viden og erfaring inden for godstransport, gerne som underviser.
- Er uddannet kørelærer til kategori B, C og D
- Har (eller ønsker at tage) relevante tillægskurser, fx kran, ADR, førstehjælp m.m.
- Har lyst og evner til at formidle din viden til både unge elever og voksne kursister
- Er god til at samarbejde i teams og trives i en foranderlig hverdag
- Behersker it på brugerniveau
- Taler og skriver dansk – og gerne et fremmedsprog
- Har evt. en pædagogisk uddannelse og/eller en relevant erhvervs- eller videregående uddannelse inden for transportområdet
Vi tilbyder:
- Et spændende job i en organisation i udvikling – både pædagogisk og organisatorisk
- Mulighed for faglig opkvalificering og efteruddannelse
- Et stærkt team med erfarne kolleger og et godt arbejdsmiljø
- Arbejdsplads i Aabenraa, med mulighed for kortere perioder på andre lokationer
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Der er knyttet prøvetid på 2 år samt en attraktiv pensionsordning til stillingen.
Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen.
Tiltrædelse:
Vi ønsker stillingen besat den 1. oktober, og glæder os til at du bliver en del af vores hold.
Spørgsmål?
Kontakt uddannelsesleder Gitte Bork på 5131 4717 for nærmere information.
Ansøgning:
Send din ansøgning og dokumentation for faglige og almene kvalifikationer elektronisk via vores hjemmeside, www.eucsyd.dk/om-os/aktuelt/karriere-paa-euc-syd/ og fortæl lidt om dig selv.
Ansøgningsfrist: 15. september 2025.
Vi afholder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet.
EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
EUC Syd er en af Danmarks større tekniske skoler med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, IB og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter. Geografisk er skolen placeret i de fire sønderjyske byer: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.