etjob.dk
Frederikshavn kommune Faglærer

Faglærer i Taktisk Kommunikation - Søværnet Frederikshavn

Manchet
Kunne du tænke dig at være med til at uddanne Søværnets specialister?Vil du være med til at uddanne og udvikle Søværnets kommende kommunikationsspecialister inden for taktisk/visuel kommunikation? Har du lyst til at arbejde med operative scenarier, hvor både teori, praksis og simulation spiller sammen? Så er du måske vores nye faglærer.

Om os
Faggruppe CIS (Communication and Information Systems) er en del af Uddannelsessektionen ved Center for Taktik (TAC) i Frederikshavn. Vi har ansvaret for at uddanne Søværnets personale inden for radio-, operativ- og taktisk/visuel kommunikation, krypto og Link systemer.

Vores opgaver spænder fra grundlæggende uddannelser til videregående kurser for officerer og befalingsmænd.

I vores faggruppe er vi syv medarbejdere, der alle brænder for at levere undervisning på højt fagligt niveau og udvikle fremtidens søkrigere. Hos os er samarbejde, faglig sparring og en uformel omgangstone centrale værdier, og du vil blive en del af et dynamisk team, hvor vi sammen løfter uddannelsesopgaven.

Om stillingen
Som faglærer vil du få ansvaret for undervisning i taktisk/visuel kommunikation og dermed være med til at styrke kursisternes operative situationsforståelse. Du vil både undervise i klasselokale og i skibssimulator, hvor teori omsættes til realistiske øvelser.

Taktisk kommunikation omfatter NATO’s detaljerede procedurer og regelsæt for formationssejlads, herunder hvordan skibe skal placeres, manøvrere og reagere på ordre. Det gennemføres via standardiseret radiokommunikation, hvor faste meldingsstrukturer og koder sikrer, at alle fartøjer forstår og udfører de samme handlinger hurtigt og korrekt.

Visuel kommunikation fungerer som alternativ, hvor signalflag eller lys kan bruges, hvis radioen ikke kan eller må anvendes.

Tilsammen giver fagene et system, der sikrer hurtigt, entydig og sikker koordinering mellem skibe under operationer.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Planlægge, tilrettelægge og gennemføre undervisning i både klasse og simulator
  • Deltage i udviklingen af undervisningen til e-learning, blended learning og nye kurser.
  • Omsætte komplekse taktiske NATO-procedurer til forståelig og praksisnær undervisning.
  • Styrke kursisternes operative situationsforståelse.
  • Støtte faggruppens andre undervisere i deres kursusområder.
  • Evaluere kursister og give feedback, der styrker deres forståelse inden for området.

Om dig
Vi søger dig der:

  • har erfaring med undervisning og udvikling af undervisningsmateriale
  • er struktureret og god til planlægning og koordinering af kurser, undervisningsforløb og øvelser
  • kan omsætte komplekse emner til forståelig og praksisnær undervisning
  • der bidrager til et godt samarbejde i faggruppen og trives i et miljø, hvor både faglighed og humor er i højsædet
  • er motiveret og brænder for at gøre en forskel i undervisningen – både fagligt og pædagogisk
  • gerne har et forudgående kendskab til formationssejlads, taktisk/visuel kommunikation eller manøvrering af skibe.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med simulatorbaseret undervisning og/ eller militære procedurer, men det er ikke et krav – vi sørger for nødvendig oplæring.

Vi tilbyder

  • Et spændende job med stor indflydelse på uddannelsen af Søværnets personale
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, samarbejde og kollegial støtte
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • En hverdag med varierende opgaver, hvor du både underviser, udvikler og forbereder

Det primære arbejdssted er ved Center for Taktik i Frederikshavn, hvor både undervisning og det daglige arbejde foregår. I perioder, hvor fysisk tilstedeværelse ikke er påkrævet, vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Frederikshavn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Faggruppeleder KL Marlene Schjøt Høj på mail hmorgancostavanessa4E-TAC-UD501anthony57@mil.dkpark.dkclark.dkeverett-jones.dk eller på telefon 7285 5367.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er 5. oktober 2025 og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

SØVÆRNSKOMMANOEN

Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.