Faglærer til EUX Elektrikere og Tømrere - U/NORD Hillerød
Vi søger en faglærer, der brænder for at give sit fag videre og guide unge godt igennem deres uddannelse på EUX, tømrer og elektriker. Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring som underviser – den erfaring kan du få hos os.
Kom og vær med til at skabe Danmarks bedste EUX elektrikere og tømrer på U/NORD i Hillerød, og vær en del af at skabe samspillet mellem håndværket og den teoretiske viden hos eleverne.
Du skal som person være udviklingsorienteret og brænde for at motivere og formidle.
Du kommer til at blive en del at et lærerteam af engagerede kollegaer med et højt fagligt niveau, som sammen udvikler, planlægger og hjælper eleverne med at gennemføre uddannelsen.
Inden for de første par år, vil du blive tilbudt en pædagogisk diplomuddannelse, der sætter din praksis som underviser i perspektiv. Foruden Nordsjællands bedste elever og kolleger tilbyder vi også fleksible arbejdsvilkår, og et job hvor du er med til at gøre en forskel.
Vi tilbyder
- En mulighed for at give dit fag videre og gøre en forskel for eleverne
- En alsidig hverdag med faglige udfordringer, gode kolleger og en stærk ambition om at opbygge og udvikle en tømreruddannelse med høj kvalitet
- Et job med stor frihed til at sætte sit eget præg på uddannelsen
- Vi sørger for, at du får pædagogisk efteruddannelse og en introduktion til jobbet. Det er altså også et job, der karrieremæssigt giver dig gode fremtidsmuligheder.
Hvem er du:
- er uddannet som elektriker, elinstallatør, eller maskinmester eller tømrer og har 5 års erhvervserfaring.
- brænder for at videregive din viden til fremtidens elektrikere og tømrer på EUX
- er en ansvarlig og engageret person med lyst til at arbejde med unge mennesker
- kan anvende IT til materialeudvikling og brug i undervisningen, herunder programmer i Office pakken
Det er selvfølgelig en fordel, men ikke en betingelse, hvis du har undervisererfaring eller erfaring med unge mennesker.
Er du nysgerrig på hvordan det er at gå fra håndværker til underviser?
Så ring til Uddannelsesleder Anne Kyed på tlf. 61 90 23 67 eller send en mail til reesereneeuwilsonakyemily15@love-torres.dkhartman-downs.dkunord.dkwilliams.dk, og aftal et tidspunkt hvor vi kan mødes så du kan høre nærmere.
Læs mere om U/NORD på www.unord.dk eller besøg vores facebookside www.facebook.com/unord.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter vilkårene for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem. Derudover ydes der en attraktiv pensionsordning på 18%, som er fuld arbejdsgiverbetalt.
Arbejdssted er Milnersvej 48, 3400 Hillerød. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du til enhver tid kan fremvise en ren børneattest.
U/NORD understøtter et sundt og sikkert arbejdsmiljø og undervisningsmiljø og har derfor røgfri skole- og arbejdstid.
Ansøgning
Send ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via ansøgningslinket. Ansøgningsfristen er den 27. august 2025, men ansøg gerne hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansættelse.
U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.