Faglærer til Smedeuddannelsen i Næstved og Køge
Faglærer / Uddannelse / Kommunikation / Fleksible timer / smedeuddannelse / erhvervsskole / bæredygtighed / IT-kompetencer
EUC Sjælland søger en engageret og kompetent faglærer, der skal indgå i et velfungerende team af lærere i smedeteamet. Du skal undervise i teori og prasis på vores afdelinger i Næstved og Køge.
Vi har fået rigtigt mange elever og søger derfor en faglærer, gerne med opstart senest 8. december 2025.
Jobprofil
- Undervisningen vil som udgangspunkt være på alle vores forløb, men vi tilpasser det til dine erfaringer og kompetencer
- Du skal medvirke til at udvikle fagområdet både fagligt og pædagogisk
- Du skal have fokus på at indtænke bæredygtighed og klimavenlige løsninger i undervisningen
- Du skal regne med også at skulle løse praktiske opgaver i vores værksteder, som fx småreparationer, oprydning mm.
Personprofil
Personen vi søger, skal gerne:
- Have svendebrev inden for fagområdet
- Have erhvervserfaring inden for fagområdet med praktisk og teoretisk viden
- Være pædagogisk minded
- Kunne benytte IT (mail, Office pakken mm.), da det er en stor del af vores hverdag
- Have erfaring og lyst til at arbejde med både helt unge og mere modne elever
- Være dygtig til at planlægge, tilrettelægge og kommunikere til en bred målgruppe
- Være en teamplayer med godt humør
Vi tilbyder
En spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du er med til at uddanne fremtidens dygtige unge inden for fagområdet. Vi er en åben og ærlig arbejdsplads, som er baseret på tillid og respekt. Vi arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.
Stillingen er til at starte med midlertidig og frem til juni 2026, men både forlængelse og fastansættelse kan komme på tale.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en midlertidig stilling på 37 timer/ugen med opstart snarest og senest den 8. december 2025.
Ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets CIR1H nr. 9476 af den 16. juni 2021 om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler (handelsskoler og tekniske skoler).
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler. Vi venter gerne på den rigtige profl.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Uddannelsesleder Ditte-Lene Paustian på mail brianparkerlopezbryanjacob67dlpa@smith-beck.dkdougherty-martinez.dkeucsj.dk eller telefon 2523 5833.
EUC Sjælland opfordrer alle interesserede uanset personlige præferencer til at søge.
Ansøgning
Send din ansøgning via EUC Sjællands hjemmeside: https://www.eucsj.dk/om-euc-sjaelland/job/, og benyt ”Søg jobbet” - funktionen forneden i stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: mandag den 10. november 2025.
EUC Sjælland er en erhvervsskole med op mod 300 ansatte og en omsætning på 200 mio.kr., der opererer som en selvejende institution i Sydøstsjælland med adresser i Greve, Køge, Haslev og Næstved. Vi udbyder p.t. op til 20 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, tekniske og erhvervsgymnasiale uddannelser (htx og eux), samt en lang række voksen- og efteruddannelsestilbud. Derudover driver vi et skoleoplæringscenter og skolehjem. Vi har dagligt ca. 1800 elever, studerende og kursister. EUC Sjælland har røgfri skoletid. Det betyder, at elever, kursister og medarbejdere ikke må ryge i skolens undervisnings- og åbningstid. Læs mere på skolens hjemmesidewww.eucsj.dk.
Lignende jobs
Fysik- og Matematiklærer ved EUC Sjælland
Engageret Underviser i Samfundsfag til HTX Næstved
Urmager Underviser ved ZBC i Ringsted
VVS Faglærer - EUC Sjælland i Næstved/Køge
Faglærer i Tandklinikassistent ved Københavns Universitet
Se flere Faglærer jobs i Næstved eller hele Region Sjælland