etjob.dk
Gladsaxe kommune Børne- og ungekoordinator

Faglig Koordinator - Familieafdelingen, Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune har brug for dig, der kan kvalificere og videreudvikle vores arbejde og understøtte børne- og ungerådgiverne i Familieafdelingen.

  • Du vil blive ansvarlig for intro af nye medarbejdere i afdelingen – og for at sikre den videre faglige udvikling af rådgiverne
  • Du skal stå for faglig koordinering og prioritering af sager – også i forbindelse med børne- og ungerådgivernes funktion og arbejde på skolerne. Herunder vil du skulle kvalitetssikre sagsførelsen og understøtte skriftlige vurderinger og afgørelser
  • Du skal deltage i svære samtaler med nye børne- og ungerådgivere
  • Du skal bistå teamledere i sagsgennemgange og ledelsestilsyn

Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner og er garant for dokumentation, systematik og overblik. Du kan formidle og præge rammer og metoder, så medarbejderne oplever at blive støttet i at løse deres opgaver. Du skal have indgående kendskab til Barnets Lov, og du skal være fortrolig med at arbejde systematisk i overensstemmelse med lovgivningen. Du skal have erfaring, forståelse og indsigt i anbringelsessager og de særlige regler, der gør sig gældende her. Du er uddannet socialrådgiver.

Familieafdelingen i Gladsaxe
Den samlede familieafdeling i Gladsaxe Kommune består af 80 medarbejdere. Omkring halvdelen af børne- og ungerådgiverne er organiseret omkring skoleindsatsen, og derudover har afdelingen et modtageteam, et anbringelsesteam, et specialteam, et sikkerhedsplansteam samt et familiekoordinatorteam. Du vil som faglig koordinator sidde i et team med to kolleger, der sidder i en tilsvarende stilling. Du vil skulle referere til souschefen Familieafdelingen.

FIT i Familieafdelingen
I Familieafdelingen arbejder vi vedvarende med FIT (Feedback Informed Treatment). At arbejde med feedback på myndighedsområdet sætter børn- og ungerådgiverne i en anden position i forhold til borgerne, og det stiller store krav til børne- og ungerådgivernes kompetencer og dermed også til den faglige ledelse. Det vil være at betragte som en klar fordel, hvis du har kendskab til FIT, og det forventes, at du kan arbejde feedbackorienteret og via et tæt og konstruktivt samarbejde kan støtte børne- og ungerådgiverne i deres arbejde.

Deltagelsesmuligheder for Alle
Vi er som organisation i gang med at forstærke samarbejdet med skoler og dagtilbud ud fra én fælles strategi – Deltagelsesmuligheder for alle - hvor ambitionen er, at flere børn skal trives! Vi tror på, at sikring af barnets deltagelsesmuligheder både fagligt og socialt er vejen til bedre trivsel for flere børn. Vi har behov for at gå nye veje og i langt større udstrækning arbejde tværprofessionelt omkring børn og unges trivsel. Vi er derfor rykket ud i skoledistrikterne og sidder flere dage om ugen på en skole sammen med vores kolleger fra PPR og udførerenheden.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår sker efter principperne om Ny løn.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschefen i Familieafdelingen Pernille Christiansen, som du også vil skulle referere til som faglig koordinator, på mail vscottmonicabeasleypeprchpdiaz@cruz.dksalazar.dkgladsaxe.dk eller telefon 21 19 20 75.

Ansøgningsfrist
Vi skal bede om din ansøgning senest tirsdag 22. september 2024 kl. 12.00.
Vi afholder ansættelsessamtaler 25. september i tidsrummet kl. 9.00-15.00.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.