Faglig Koordinator - Krisecenter Guldborgsund
Faglig koordinator søges til Krisecenter Guldborgsund
Vil du være med til at gøre en forskel for voldsudsatte kvinder, mænd og deres børn?
Krisecenter Guldborgsund søger en faglig koordinator til en nyoprettet stilling, der skal bistå lederen i den daglige drift og sikre en høj faglig kvalitet i indsatsen.
Om os
Krisecenter Guldborgsund er et midlertidigt botilbud for voldsudsatte kvinder, mænd og deres medfølgende børn. (og til tider små husdyr)
Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret og traumeinformeret perspektiv med fokus på sikkerhed, omsorg og udvikling. Vi er en rummelig arbejdsplads med højt til loftet, et stærkt fagligt miljø og plads til forskellighed.
Vi prioriterer faglig udvikling og tilbyder relevante kurser og videreuddannelse.
Om stillingen
Som faglig koordinator får du en central rolle i den daglige drift og i det faglige arbejde. Du vil fungere som sparringspartner for lederen og være med til at sikre overblik og sammenhæng i opgaver og indsatser.
Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a. at:
- Bistå lederen med personaleopgaver og faglig sparring
- Varetage vagtplanlægning og koordinering af vikardækning
- Koordinere og tilrettelægge den faglige indsats for kvinder, mænd og børn
- Være ansvarlig for journalsystemet
- Afholde og facilitere husmøder
- Varetage SoMe medier
- Følge op på husregler, sikkerhedsregler, kriseplaner, nødberedskab og velkomstmateriale
- Håndtere ind- og udskrivninger
- Udarbejde og indrapportere statistikker bl.a. til Danmarks Statistik
- Være referent ved personalemøder
- Bidrage til opfølgning på administration og økonomi
- Søge fonde og donationer til beboere og huset
Vi forventer, at du:
- Trives med ansvar og struktur og kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med ledelsen
- Har stærke samarbejdsevner og en anerkendende tilgang
- Har lyst til at være en del af en arbejdsplads i udvikling
- Erfaring inden for planlægning, koordinering og har det faglige blik i ledelse
Praktisk information
- Samtaler afholdes mandag d. 15. september 2025
- Der vil ikke være mulighed for rundvisning på krisecenteret af sikkerhedsmæssige årsager
- Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder, Linda, på tlf. 51 93 07 82 alle hverdage mellem kl. 9-12
- Ansøgningen sendes til courtney44nicole22lindasmithchristine@coleman.dkkrisecenterguldborgsund.dkday-leach.dkward.dk seneste den 31.08.2025 kl. 12