Faglig Leder - Vandområdet hos Lyngby-Taarbæk Forsyning
Faglig leder til Vandområdet
Vil du være med til at sikre fremtidens drikkevandsforsyning og stå i spidsen for vigtige anlægs- og renoveringsprojekter? Har du stærke faglige kompetencer inden for vandforsyning og lyst til at lede gennem faglighed? Så er det måske dig, vi leder efter.
Capax søger på vegne af Lyngby-Taarbæk Forsyning en faglig leder til Vandområdet, der kan drive udviklingen og kvalitetssikringen af projekter, der har betydning for både borgere og erhvervsliv i kommunen.
Om stillingen
Som faglig leder får du ansvar for den faglige ledelse af Vandteamet, som består af fire specialister. Du vil:
Sikre høj faglig kvalitet i projekter fra planlægning til idriftsættelse
Lede og sparre med teamets specialister
Skabe overblik og fremdrift i en varieret projektportefølje
Udvikle og kvalitetssikre metoder og løsninger
Samarbejde med rådgivere, entreprenører og myndigheder
Bidrage til at sætte retning og skabe motivation i teamet
Du får ikke personaleansvar, men bliver en central sparringspartner og faglig drivkraft i teamet.
Om dig
Vi forestiller os, at du har:
En relevant akademisk uddannelse, fx som ingeniør eller geolog
5–10 års erfaring med vandfaglige projekter
Solid erfaring med projektledelse og samarbejde med eksterne aktører
Kendskab til vandsektorloven og forsyningsbranchen
En struktureret og samarbejdsorienteret tilgang til arbejdet
Evne til at motivere og skabe fælles retning gennem faglighed
Om Lyngby-Taarbæk Forsyning
Lyngby-Taarbæk Forsyning er en moderne forsyningsvirksomhed med ansvar for vand, spildevand, affald og klimatilpasning. Organisationen er præget af høj faglighed, samarbejde og en ambition om løbende udvikling. Vandteamet arbejder bl.a. med renovering af vandledninger, etablering af nye kildepladser og drift af det moderne Lundtofte Vandværk.
Interesseret?
Rekrutteringsprocessen varetages af Capax Recruitment, som meget gerne svarer på de spørgsmål, du har om jobbet. Kontakt rekrutteringsspecialist Marianne K. Petersen på debrajacobscraig55michael31mkp@capaxrecruitment.comjohnson-anderson.dkvasquez.dk Der bliver løbende indkaldt til samtale og der indgår test i rekrutteringsforløbet.
Vi modtager kun ansøgninger via det angivne ansøgningslink. Ansøgninger sendt på mail eller andre måder vil ikke blive taget i betragtning og vil blive slettet uden behandling.