Familiegruppe MidtVest søger Socialrådgivere/Socialformidlere til 2 barselsvikariater i vores børneteam pr. 1. oktober 2025
Familiegruppe MidtVest søger Socialrådgivere/Socialformidlere til 2 barselsvikariater i vores børneteam pr. 1. oktober 2025
Som ny kollega i Familiegruppe MidtVest bliver du en del af en ny og udviklingsorienteret afdeling. Hos os er der fokus på faglig udvikling i fællesskab, relationelt arbejde, bæredygtighed og et godt arbejdsmiljø. Som ny kollega bliver du altid taget imod af imødekommende kollegaer, og en mentorordning er et must. Er du nysgerrig – så har vi spændendende stillinger til dig som socialrådgiver/socialformidler.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:
- Fagligt fællesskab vægtes højt.
- Vi arbejder med kvalitetsudvikling af familiegruppens kerneydelser.
- Tværfagligt samarbejde er en selvfølge.
- Faglig sparring med kollegaer og ledelse er en integreret del af hverdagen.
- Der er ret og pligt til supervision.
- Dialog og åbenhed er nøgleord.
- Der er fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø.
- At blive en del af et velfungerende team, som er parate til bl.a. at byde dig velkommen med et introduktionsprogram og en mentor.
Som medarbejder hos os:
- Du bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte.
- Du vurderer aktivt og selvstændigt, hvad der skal gøres i en konfliktfyldt situation.
- Du er systematisk, reflekterende og kan forklare dine faglige valg.
- Du er udviklingsorienteret – og har lyst til fagligt og personligt at blive klogere på dig selv.
- Du kan veksle mellem at udøve tydelig myndighed og være i socialfaglige processer med borgeren og samarbejdspartnere.
- Du arbejder helhedsorienteret og fokuseret på at inddrage netværk – det private som det professionelle.
- Du er positiv og anerkendende i din tilgang, både i forhold til vores borgere, men også i forhold til kollegaer, samarbejdspartnere og ledelse.
- Andre vil sige at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Aalborg kommune har vedtaget en satsning på udvikling af myndighedsarbejdet på børn og unge området, hvilket bl.a. betyder en opnormering af socialrådgivere. Med overskriften ”Et bæredygtigt børne- og familiearbejde” er der tale om en social forpligtigende prioritering af trivslen, ressourcerne og hverdagslivet for børn og unge i udsatte positioner i Aalborg Kommune.
Aalborg Kommune er optaget af at sikre kvalitet på myndighedsområdet gennem en ambitiøs og visionær tilgang ift. børn, unge og familier med særlige behov. Vi arbejder i myndighedsområdet efter en strategi, hvor tidlig indsats i sagerne, tværfaglighed, tilgængelighed og mere dialog med familier, netværk og samarbejdspartnere er nøgleord i forandringsprocessen. Det er en forventning, at der arbejdes tæt sammen med barnet/den unge og familien, samt i tæt samspil med de vigtige samarbejdspartnere og netværk, som er i barnets hverdag.
Familiegruppe MidtVest er en af i alt 3 familiegrupper, hvis hovedformål er at yde støtte til børn, unge og familier. Den 1. januar 2024 trådte Barnets Lov i kraft som bl.a. bevirker at man som rådgiver skal arbejde endnu mere inddragende med barnet. Opgaverne i stillingerne er mangeartede, men med hovedvægt på råd- og vejledning, relationelt arbejde med familierne/den unge, børnefaglige undersøgelser og anbringelser. Vi anvender DUBU som IT- fagsystem og dermed også ICS som socialfaglig metode.
I børnegruppen arbejder du med gravide og børn i alderen 0-13 år samt deres forældre.
Familiegruppe MidtVest består af socialrådgivere, pædagoger, administrativt personale, afdelingsledere og familiegruppechef.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist: 18 august 2025
Der afholdes samtaler den 22. august på Sofiendalsvej 90A, 9200 Aalborg SV.
Ansættelse fra den 1. oktober 2025.
Yderligere oplysninger om stillingen i børneteamet kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Mathilde Madsen på tlf.: 22277993
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere