Farumhus Butiksassistent - Fleksible Vagter i Nordsjælland
Er du frisk, imødekommende og har du lyst til at blive en del af en hyggelig butikskæde med fokus på godt håndværk og god service? Så har vi måske jobbet til dig!
Vi leder lige nu efter fleksible tilkaldevikarer – med mulighed for faste timer – til vores butikker som ligger fra Herlev til Hillerød.
Hvem er du?
Du er typen, der:
- Er mødestabil, positiv og elsker at give kunder og kollegaer et smil med på vejen
- Har færdiggjort 9. klasse
- Kan tage både åbne- og lukkevagter – og arbejde på forskellige tidspunkter i løbet af ugen
- Trives i et travlt miljø og kan bevare overblikket
- Er fleksibel og hjælper gerne til, hvor der er brug for det
- Har erfaring fra butik (en fordel – men ikke et krav)
Hvad indebærer jobbet?
Du bliver en vigtig del af hverdagen i butikken og kommer til at arbejde med:
- Salg og kundeservice
- Opfyldning og klargøring af varer som friskbagt brød, kager og kaffe
- At holde butikken pæn og indbydende sammen med dit team
Du vil få en grundig oplæring, så du føler dig godt klædt på til opgaverne.
Timer og fleksibilitet
Vi søger dig, der kan arbejde fordelt over forskellige dage – herunder også i weekender. Arbejdstider og ugedage aftaler vi nærmere til en samtale.
Da vi har flere butikker i Nordsjælland, er der også mulighed for ekstra timer i andre afdelinger, hvis du ønsker det.
Klar til at blive en del af holdet allerede nu?
Så send din ansøgning og CV til ecooperjobgarnermarkdking@smith-williams.dkfarumhus.dkhunt.dkallen.dk
Husk at skrive i emnefeltet: ”Butiksassistent / Tilkaldevikar” og skriv den/de afdelinger, du ønsker at arbejde i og hvor mange timer du evt. ønsker at arbejde fast.
Vi indkalder løbende til samtale – så tøv ikke med at skrive!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Farumhus:
Farumhus er en virksomhed med stolte traditioner for at bage og levere godt kvalitetsbrød til vores mange fantastiske kunder. Vores butikker og caféer er primært placeret i Storkøbenhavn og Nordsjælland fordelt på snart 18 butikker/caféer. Vi beskæftiger pt. 250 medarbejdere i vores butikker samt i produktionen i Herlev, Bagsværd og Farum. Vi lægger afgørende vægt på det gode håndværk og et ordentligt arbejdsmiljø.
Farumhus startede i 1996 med en mission om at skabe unikke brød og velsmagende kager. Dette er stadig vores fornemmeste opgave. Vi arbejder hver dag, hårdt på at give vores kunder magiske oplevelser. Det betyder at uanset om kunden får et rundstykke, et surdejsbrød eller en festlig kagemand, så bestræber vi os på at oplevelsen skal føles som en helt særlig forkælelse.