etjob.dk
Odense kommune Økonomichef

Finance Manager hos KOBOTS - Vækst og Robotteknologi

Vil du være med til at drive økonomifunktionen i en innovativ og hurtigt voksende robotvirksomhed, hvor du får mulighed for at forme din egen rolle?

Hos KOBOTS udvikler vi skærerobotter, som gør hverdagen nemmere, hurtigere og sundere for tømrer i flere lande. Vi er i kraftig vækst, og nu søger vi en erfaren Finance Manager, der kan tage ansvar for økonomien, være sparringspartner for CEO og bidrage til at opbygge og udvikle økonomifunktionen.

Som Finance Manager vil du få en central rolle i økonomifunktionen og arbejde tæt sammen med CEO. Du vil håndtere opgaver bredt relateret til virksomhedens økonomi og være med til at skabe strukturer og processer, der understøtter væksten. KOBOTS har i dag en ekstern bogholder, der kommer fast nogle gange om måneden, samt en ekstern partner, der varetager månedsrapportering og budgettering i tæt samarbejde med CEO.

Vi arbejder i Microsoft Business Central.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Fakturering, kreditor- og debitorbogholderi, momsindberetning og generel bogføring
  • Udarbejdelse af budgetter, forecasts og økonomiske rapporter til CEO og bestyrelse
  • Løbende opfølgning på nøgletal og likviditetsstyring
  • Klargøring af regnskabsgrundlag til revision og sikring af compliance med regnskabs- og skattelovgivning
  • Optimering af processer
  • Sikre klar og rettidig rapportering til investorer og eksterne partnere
  • Udarbejdelse af materiale til kapitalrejsning eller finansiering

I takt med virksomhedens vækst får du også mulighed for at opbygge og udvikle økonomifunktionen og være med til at præge, hvordan den skal se ud fremover.

Din profil

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra et lignende job – gerne i en vækstvirksomhed. Du har måske lyst og potentiale til at blive CFO i morgen. Du har stærk forretningsforståelse, og måske erfaring fra en teknologivirksomhed. Du trives i en virksomhed med korte beslutningsprocesser, hvor alle arbejder benhårdt for at gøre virksomheden uafhængig af ekstern kapital.

Som person er du struktureret, analytisk og beslutningsstærk, men samtidig hands-on. Du kan formidle komplekse økonomiske forhold på en enkel og forståelig måde, så organisationen kan tage de rigtige beslutninger.

Arbejdspladsen

Hos KOBOTS bliver du en del af en vækstvirksomhed, hvor tempoet er højt, og hvor vi giver plads til både ansvar og idéer. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden på tværs og tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Kulturen er professionel, men afslappet. Her vil du møde engagerede og uhøjtidelige kolleger med stærk teamånd, som sørger for, at du føler dig som en del af holdet fra første dag.

Lokation: Odense Stillingen: Fuldtid Tiltrædelse: Januar 2026

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV til jessicajohnsonjobbtaylor@kobots.dkbell.dkcampbell.dkcampos.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christina Dalsgaard, CEO – mobil 3148 8302.

Bliv en del af KOBOTS – og vær med til at forme fremtidens robotteknologi til byggebranchen!

***Om KOBOTS****KOBOTS er en teknologivirksomhed med base i Odense, der udvikler og sælger mobile skærerobotter til byggebranchen. Vores robotter hjælper håndværkere med at udføre præcise og ensartede snit i gipsplader og andre materialer direkte på byggepladsen. Det betyder, at arbejdet bliver hurtigere, mere effektivt og med en finish i høj kvalitet – samtidig med at støv, støj og spildmateriale reduceres markant. Vi har allerede kunder i Danmark, Norge og England og er godt på vej til at gøre vores teknologi til en naturlig del af fremtidens byggeri.*

Hos KOBOTS er vi et passioneret team på 16 personer, der deler én vision: at revolutionere byggebranchen med ny teknologi. Vi tror på, at fællesskab, forskellighed og innovation går hånd i hånd – og det er vores stærke værdier, der driver os fremad og skaber et inspirerende arbejdsmiljø.