etjob.dk
Kolding kommune Fuldmægtig

Fiskeriinspektør med Ledelsesansvar - Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Er du en erfaren og engageret leder, som kan få følgeskab af dine mellemledere og medarbejdere i den spændende og rivende udvikling, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er inde i? Så har vi en ledig stilling som fiskeriinspektør til Regional Kontrol.

Dine opgaver
Som fiskerinspektør får du sammen med kontrolchefen ansvaret for fiskerikontrollen i Danmark, som skal løses i tæt samarbejdet med kontrolpersonalet i vores 4 regionale afdelinger og vores 2 kontrolskibe.

Dine opgaver vil bestå i at tilrettelægge og koordinere fiskerikontrol ved åen, langs kysterne og i havnene. Desuden er du ansvarlig for Fiskerimoniteringscenteret FMC, som er bemandet med medarbejdere hele døgnet rundt i alle årets dage. Din ledelse vil ske i tæt samarbejde med kontrolchefen og vicefiskeriinspektørerne.

Du skal følge op på, at vores mål bliver nået og at kvalitetskrav bliver opfyldt. Desuden skal du arbejde med at udvikle kvaliteten af kontrolarbejdet og have indsigt i teknologiske løsninger.

Du vil komme til at referere til kontrolchefen og indgå i ledelsesgruppen i Regional Kontrol.

Dit kommende kontor
Som fiskeriinspektør vil du høre under Regional Kontrol, der desuden også består af to fiskerikontrolskibe, Havternen og Nordsøen. Regional Kontrol består af ca. 120 ansatte, herunder 5 vicefiskeriinspektører der har det daglige ledelsesmæssige ansvar for de fire afdelinger i Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding og Ringsted/Rønne.

Fiskerimoniteringscentret FMC er kontaktpunkt fiskere i forhold til at afgive lovpligtige meddelelser, yder support i forbindelse med anvendelse af elektronisk logbog, overvåger at fartøjerne sender VMS-signaler regelmæssigt og udfører administrativ kontrol af IUU- og NEFAC-landinger.

Om dig
Som person er du god til at motivere dine ledere og medarbejdere i det daglige arbejde og til at skabe følgeskab i forandringsprocesser. Du er åbent for nye idéer og går ind i drøftelser med dine ledere, kollegaer og medarbejdere om nye og bedre måder at løse opgaverne effektivt på.
Du er en rutineret leder med fiskerikontrolfaglig baggrund, og du har erfaring med driftsledelse, distance-ledelse og forandringsledelse i forbindelse med større projekter.

Du er vedholdende, men også lyttende og tålmodig. Du er god til at udfordre dine omgivelser og skabe forståelse for nødvendigheden af at udvikle organisationen, dens arbejdsgange og dens værktøjer.

Du skal være god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt såvel over for medarbejdere og fiskere og de øvrige interessenter.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamenspapirer sender du ved at trykke ”søg stillingen” senest den 29. august 2025.

Tiltrædelse vil ske 1. november 2025 eller hurtigst muligt.

Ansættelsen sker på tjenestemandsvilkår. Stillingen er klassificeret i lønramme 36 og din ansøgning stiles til Kongen.

Dit ansættelsesområde er i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner.

Dit tjenestested bliver, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Regional Kontrol, Eltangvej 30, 6000 Kolding

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontrolchef, Claus Wille på tlf. 72 18 57 20 eller mail pmyersjamesbriancwicurtis67@jimenez.dkrussell.dklfst.dk.