etjob.dk
Svendborg kommune Ungdomsskolelærer

Fleksibel Underviser til Unge - Svendborg Ungdomsskole

Er du den underviser, der kan gå i vandet, være i øjenhøjde og bevare overblikket? Har du mod på at arbejde i en hverdag, hvor få dage er ens, og hvor dine evner til at skabe relationer, tænke kreativt og være fleksibel er lige så vigtige, som dine faglige kvalifikationer?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en initiativrig og fleksibel underviser, der har stor lyst til og erfaring med at arbejde med unge i aldersgruppen 13-18 år.
Hos os er fleksibilitet og omstillingsparathed en naturlig del af hverdagen – og en vigtig forudsætning for både trivsel og succes i jobbet.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Outdoor og praktiske aktiviteter i vores tilbud Pusterummet for unge med bekymrende højt skolefravær.
  • Undervisning i MiLife (2-3 hold årligt) – har du ikke uddannelsen, forventer vi, at du er villig til at tage den.
  • Erhvervspakker – inspirere de unge, som endnu ikke ved, hvad de skal efter folkeskolen med en række erhvervsbesøg.
  • Arbejde i vores ungdomsklub(2 aftener om ugen)
  • Planlægning og turledelse på rejser og ture i både ind- og udland med grupper af unge.
  • Mulighed for at undervise på et fritidshold

Stillingen er på 37 timer om ugen. Flere af opgaverne er sæsonbetonede, og du vil derfor ikke skulle løse alle opgaver hele året rundt. Din opgaveportefølje vil variere i takt med årets gang og målgruppens behov.

Vi leder efter dig, som:

  • Har erfaring med relationsarbejde og brænder for at arbejde med unge.
  • Er idé- og initiativrig og trives med en omskiftelig hverdag.
  • Er nysgerrig og villig til at tilegne dig nye kompetencer.
  • Tør tage ansvar og kan balancere tydelighed med varme.
  • Har relevant pædagogisk-, social- eller lærerfaglig baggrund eller lignende.
  • Har kørekort og vil køre i vores 9-personers minibusser.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt stærkt og engageret team, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen.
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for unge mennesker.
  • Stor frihed under ansvar og mulighed for at bringe dine egne interesser og kompetencer i spil.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du skal kunne navigere i forandringer og være klar til at gribe mulighederne, når de opstår.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 25. august 2025 kl. 12:00

Har du spørgsmål, kan vi kontaktes mandag – fredag kl. 9-10. 
Cathri Jepsen (Ungdomsskoleleder) / 23206819

Anders Stricker (Viceleder) / 29273012

Vil du gerne besøge os, har vi Åbent Hus torsdag d. 21. august 2025 kl. 16-17:30.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.