FlexTemp: Bolig- og Transportkoordinator i Aalborg
Brænder du for at skabe orden og koordinere effektivt, og trives du i en rolle, hvor du har det overordnede ansvar? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om jobbet
Vi søger en fuldtidsmedarbejder til stillingen som bolig- og transportkoordinator på vores kontor i Aalborg. Du får ansvar for fordeling af boliger samt planlægning af transport på tværs af landet. Du kommer til at være i dialog med vores udenslandske medarbejdere, så det er et krav, at du kan begå dig på engelsk. Dine primære arbejdsområder vil være:
Koordinering af boliger (hvem bor hvor)
Koordinering af transport (Europcar og på sigt vores egne biler)
At opsøge nye boligmuligheder og leverandører i hele landet, så vi er dækket på landsplan
Forhandling af priser
Vi forestiller os, at du:
Taler og forstår dansk og engelsk
Har stærke koordineringsevner og er god til at have mange bolde i luften på én gang
At du er serviceminded og god til at kommunikere med forskellige mennesker og brancher
Kendskab til bygninger, vedligeholdelse eller udlejning er et plus, men ikke et krav
Vi tilbyder:
Et selvstændigt og ansvarsfuldt job med plads til egne idéer
En spændende og lærerig stilling i et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø
Gode arbejdstider og fleksibilitet (mulighed for remote arbejde, hvis relevant)
Løbende oplæring og sparring
Om FlexTemp
FlexTemp er et moderne dansk vikarbureau med base i Aalborg, specialiseret i rekruttering og udlejning af både dansk og udenlandsk arbejdskraft til bygge/anlægs-, produktions-, og industribranchen. Vi tilbyder fleksible og skræddersyede bemandingsløsninger, herunder mandskabsudlejning, vikarservice, rekruttering og Try & Hire. Vores mission er at forbinde virksomheder med de rette kandidater hurtigt og effektivt, så de kan fokusere på deres kerneforretning. Hos FlexTemp lægger vi vægt på kvalitet, pålidelighed og stærke samarbejdsrelationer - både med vores kunder og kandidater.
Ansøgning
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til nicolemartineznathan28chj@flextemp.dkdavis.dksmith.dk og skriv "Bolig- og transportkoordinator" i emnefeltet. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig!