Forsyningsmedarbejder - Region Sjælland, Roskilde Sygehus
Forsyningsteamet i RS Forsyning søger to nye kollegaer til Roskilde Sygehus.
I Region Sjælland har patienterne Fritvalgs-menu – de kan selv vælge, hvad de vil spise, fra et menukort. Det betyder også, at køleskabene hele tiden skal være fyldt op, så maden er klar, når patienterne ønsker det.
Som forsyningsmedarbejder er du en vigtig del af hverdagen på sygehuset. Du bliver den lokale ambassadør for et madkoncept, som patienterne er glade for, og du løser dine opgaver selvstændigt i køkkenerne på afdelingerne. Samtidig er du en del af et stærkt team med fem kollegaer, som hjælper hinanden og dækker ind ved ferie og fravær.
Du kan læse mere om os her:
https://www.regionsjaelland.dk/servicemenu/om-os/organisation/produktion-lager-og-transport
Vi er 14 medarbejdere, som er tilknyttet Forsyningen på Roskilde sygehus, så du vil få mellem 8 og 11 vagter fordelt på 4 uger med weekend vagter.
Arbejdstiden vil være fra 15.30 – 20.00.
Arbejdsopgaverne består i:
- Tjek af datoer på varer, samt temperaturvare, så vi sikrer fødevaresikkerheden
- Opfyldning af mad, kolonialvarer, sonde produkter mm. fra madvogne til køkken-/køleskabe
- Varebestilling af mad, kolonialvarer, sonde- og ernæringsprodukter.
Du skal:
- være ansvarsbevidst og servicemindet
- være initiativrig og kunne arbejde selvstændigt
- have kørekort til kategori B
- kunne overholde aftaler
- være god til hovedregning
- have kendskab til IT
- kunne læse, skrive og forstå dansk
- være indstillet på, at der kan forekomme tunge løft.
Det er en fordel, hvis du er fleksibel og kan hjælpe som ”flyver” i Psykiatrien, og at du har mulighed for at tage ekstra vagter ved behov.
Du bliver en del af en vigtig opgave for patienterne på sygehusene i en alsidig og selvstændig stilling i et team, hvor vi løfter hinanden.
Løn efter kvalifikationer ifølge gældende overenskomst mellem Region Sjælland og FOA.
Ansøgningsfrist:
Tirsdag den 23. september 2025 kl. 12.00.
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning i – Søg jobbet – funktionen herunder.
Vi afholder ansættelsessamtaler i Roskilde onsdag den 1. oktober 2025 fra kl. 13.00.
Start dato den 7/10-25 eller hurtigst muligt derefter.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Produktionsleder Karina Rubin på tlf. 41 55 85 82.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.