Fritidsjob for Unge 14-17 år i Børnehuset Bækkegården, Egedal
”Et fritidsjob med leg, grin og gode oplevelser”
Er du 14–17 år og klar på et hyggeligt fritidsjob tæt på, hvor du bor?
Som ung i fritidsjob i Egedal Kommunes børnehaver og vuggestuer får du et meningsfuldt job, hvor du leger, hjælper og er sammen med børnene i deres hverdag. Du bliver et kendt ansigt, en god ven og en støtte for både børn og voksne.
Hvad kommer du til at lave?
Som ung i fritidsjob:
- Leger du med børnene – i dukkekrogen, på legepladsen eller med biler på gulvet.
- Deltager du i aktiviteter som spil, højtlæsning eller kreative aktiviteter.
- Hjælper du børnene i at øve sig i selv at tage tøj på og klare tingene selv.
- Er du en lyttende, smilende voksen som kan trøste og være med på sjove idéer.
- Hjælper du med små praktiske ting, som fx at rydde op, lægge vasketøj sammen, opvask, rengøring af legetøj og klargøring af de mindre måltider mv.
Hvornår?
Typisk 1-2 eftermiddage om ugen mellem kl. 14.30 og 16.45, maks. 2 timer om dagen.
Dag og arbejdstid aftales med daglig leder, Janni Antofte.
Hvem er du?
- Du har lyst til at være med i børns leg og hverdag.
- Du er venlig, ansvarsfuld og har let til smil.
- Du er nysgerrig på, hvad det er at arbejde med børn.
- Måske overvejer du at lære mere om pædagogik eller omsorg.
Hvis det lyder som noget for dig, så send os en motiveret ansøgning hvor du skriver lidt om:
- Hvem du er
- Hvorfor du gerne vil arbejde hos os
- Hvilken forskel kan du gøre i vores børnehus
- Hvad der interesserer dig
- Hvordan kan vi kontakte dig
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn efter gældende fritidsjob-takster; 14-15-årige aflønnes med 62 kr. i timen, og i 16-17-årige aflønnes med 75 kr. i timen, jf. gældende overenskomst og aftale om inspirationsansættelser i Egedal Kommunes Dagtilbud indgået med FOA 10. juni 2025.