Fysioterapeut hos Privathjælpen Holstebro - Rehabilitering
Vil du være med til at opbygge og udvikle, hvordan Privathjælpen Holstebro skal arbejde rehabiliterende ift. Ældreloven/serviceloven?
Vi søger en fysioterapeut til en nyoprettet stilling, som du selv kan være med til at præge.
Hjælp efter Ældreloven gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte. Dette betyder, at rehabilitering, genoptræning og vedligeholdende træning tilbydes som en del af helhedsplejen for at udvikle og opretholde borgerens funktionsevne. For at kunne leve op til dette mangler vi dig!
Arbejdsopgaver:
- Oplæring / undervisning af medarbejdere i at arbejde rehabiliterende
Som fysioterapeut får du en nøglerolle i at præge kulturen og sikre, at rehabilitering altid er i fokus. Det handler ikke kun om oplæring, men om at være ”faglig rollemodel” og skabe forandring.
Det er en mulighed for at bringe sin viden i spil på en inspirerende måde, være faglig sparringspartner og løfte hele medarbejdergruppens kompetencer. Alt dette vil ske i tæt samarbejde med vores udviklingssygeplejerske.
-Træne med borgere
Du skal være med til at gøre en synlig forskel i borgernes hverdag, støtte deres selvstændighed og se konkrete resultater af indsatsen.
-Tage med på borgerbesøg med medarbejdere
Du får en koordinerende rolle, hvor din opgave er at spotte potentialer, vejlede og skabe tværfagligt samarbejde direkte i praksis. Dette gøres eks. ved at læse borgerjournaler og notater.
- Tilrette træningsforløb
Ansvarlig for at sikre kvalitet i forløbene samt opfølgning på dem. Ved at arbejde individuelt og målrettet med borgerne.
-Hjælpe til med forskellige opgaver i forbindelse med ferie og sygdom
Du skal være fleksibel og være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor man hjælper hinanden. På den måde får du indblik i den daglige praksis og kan bedre hjælpe med tilpasning af indsatser.
Vi søger dig, der:-Er uddannet fysioterapeut og har erfaring inden for ældreområdet
-Har erfaring med Nexus / FSIII
-Har en stærk faglig viden, som du har lyst til at dele ud af
-Du er nysgerrig på ny viden og udvikling
-Er en tydelig og anerkendende kommunikator – både overfor borgere og kollegaer
-Kan lide at arbejde tværfagligt, og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
-En alsidig og udviklende stilling med stor indflydelse.
-Et engageret og fagligt stærkt team med højt kollegialt sammenhold.
-Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
-Et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tillid og professionalisme.
-Stillingen vil være på ca. 34 timer ugentligt.
Om Privathjælpen
Privathjælpen Holstebro er en privat leverandør af hjemmepleje og praktisk hjælp. Vi arbejder hver dag for at skabe trygge, meningsfulde og værdige forløb for vores borgere – med høj faglighed og nærvær i centrum.
Ansøgning og kontakt
Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til maysdariuslbakerjannie@ortiz-stewart.dkmendoza-allen.dkprivathjaelpen.dkaguilar.dk senest 26.10.25
Vi glæder os til at høre fra dig!