etjob.dk
Horsens kommune Fysioterapeut

Fysioterapeut i Svane Pleje - Rehabilitering og Genoptræning

Er du fysioterapeut og brænder du for at støtte borgerne i et værdigt liv via rehabilitering, genoptræning og forebyggelse i et sammenhængende forløb, så læs med her og se om du skal med på vores hold i vores afdelinger i Skanderborg og Horsens.

Svane Pleje har 25 års erfaring som udbyder af privat hjemmepleje og er i gang med et spændende arbejde med implementering af den nye ældrelov, og bl.a. genoptræning og rehabilitering i højere grad er en fast del af de ydelser, som Svane Pleje kan tilbyde vores borgere. Ældrelovens fokus på serviceløsninger, tværfagligt samarbejde, livskvalitet og inddragelse af civilsamfundet er i overensstemmelse med Svane Plejes værdier samt tilgang til vores borgere. Vi anser ældreloven som en mulighed for at styrke borgerens oplevelse af et sammenhængende og individuelt tilpasset borgerforløb yderligere. Vi møder generelt vores borgere med en personcentreret tilgang og imødekommer deres behov og livssituation.

I Svane Pleje Skanderborg og Horsens afdeling, er teamet sammensat af en afdelingsleder, planlægger, social- og sundhedshjælpere og assistenter, ufaglærte medarbejder, udvikling- og kvalitetssygeplejerske og ergoterapeut. Vi ønsker nu dig på holdet til at styrke vores tværfaglige teams og bidrage med opgaver og faglig udvikling indenfor genoptræning og rehabilitering.

Om stillingen

Stillingen som terapeut i Svane Pleje omfatter mange opgaver og det er en forudsætning, at du har lyst til at tage et bredt fagligt ansvar. Som terapeut skal du varetage opgaver som forløbsansvarlig indenfor både rehabilitering, genoptræning og forebyggelse, hvor du skal vurdere borgerens potentiale, udarbejde plan for forløbet, udføre hele eller dele af forløbet og evaluere. Borgeren er især den alment svækkede borger, som har haft faldende funktionsniveau efter en sygdomsperiode. Du skal derfor trives i at arbejde med både borgerens funktionsniveau samt daglige gøremål i form af aktivitetstræning.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra ældreområdet og kompetencer ift. planlægning, mødeledelse samt er nysgerrig på arbejdsgange og forbedringsprocesser generelt.

Det er vigtigt, at du har lyst til at ”gå på tværs” af opgaver, har lyst til at dele ud af viden og understøtte dine kolleger, så vi sammen lykkedes med kerneopgaven.

Som led i den nye ældrelov ønsker vi at styrke inddragelse af frivillighed og civilsamfund samt brug af velfærdsteknologiske løsninger, hvorfor du vil få en stor rolle i at bidrage med viden og implementering af disse løsninger, herunder oplæring af kolleger.

Om dig – faglige kompetencer

• Du kan vurdere borgers rehabiliterings- og genoptræningspotentiale, opstarte den rette hjælp/træning og sikre løbende opfølgning på borgerens forløb

• Du er god til at inddrage dine kollegaer i borgerens plan, således de kan varetage dele af træningen/rehabiliteringen

• Du er nysgerrig på dine kollegers arbejdsgange og kan sikre faglig refleksion

• Du vægter tværfagligt samarbejde højt

• Du kan facilitere teammøder med faglige emner, borgerdrøftelser og undervisning

• Du er motiveret for at varetage delopgaver i forbindelse med oplæring af nye medarbejdere

• Du kan understøtte, at arbejdsopgaver fordeles mellem personalet med rette faglige kompetencer

Om dig – personlige kompetencer

• Du trives med alsidige opgaver

• Du vil få et tæt samarbejde med vores ergoterapeut og sygeplejerske

• Du brænder for at støtte borgeren i sine mål og ønsker

• Du har stærke samarbejdsevner

• Du vil være selvtilrettelæggende og skal kunne prioritere/omprioritere i dine opgaver fx ved nye akutte borgere.

Vi tilbyder:

• Mulighed for at være en del af implementeringen af den nye Ældrelov

• Nyoprettet stilling med mulighed for at påvirke indholdet af denne

• Tæt samspil med planlæggere og afdelingsleder

• Mulighed for vidensdeling på tværs af afdelingerne samt Svane Plejes kvalitetsgruppe

• Kort mellem handling og beslutning

Ansøgning og ansættelsesforhold:

Der er tale om en fastansættelse, hvor du kan være med til at aftale ugentlig arbejdstid ved ansættelse. Arbejdstid planlægges typisk indenfor tidsrummet 7-16.

Arbejdssted er både Svane Plejes afdelinger i Horsens og Skanderborg.

Vi ønsker stillingen besat fra 1-11 2025 eller senere

Samtaler afholdes løbende så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker til stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Jensen på telefon 30258799 eller mail sbenitezgkjpfitzgeraldreynoldsjoshua@svanepleje.dkalvarado.dkgreen.dkcombs.dk

Løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer.