Fysioterapeut - Midlertidige Døgnpladser i TRC, Lyngby-Taarbæk
Er du en engageret og fagligt stærk fysioterapeut, der brænder for at arbejde med genoptræning og rehabilitering i et tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger til vores midlertidige pladser.
Om TRC:
På de midlertidige døgnpladser arbejder vi målrettet med at forbedre livskvaliteten for borgere i forskellige livssituationer gennem genoptræning og rehabilitering. Vores team består af fagligt dygtige medarbejdere herunder; fysioterapeuter, ergoterapeuter, visitatorer, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, samt ernæringskonsulent, der alle arbejder tæt sammen for at sikre den bedst mulige behandling og støtte for hver enkelt borger. Vi vægter en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang, hvor den enkelte borger altid er i centrum for den samlede indsats.
TRC er i rivende udvikling og står overfor at skulle implementere den nye sundhedsreform. Du skal være klar til at smøre ærmerne op og være en aktiv spiller heri.
Stillingen:
Som fysioterapeut på de midlertidige døgnpladser får du et spændende og selvstændigt ansvar med fokus på vurdering, træning og behandling både på TRC og i nærmiljøet. Vi navigerer mellem indsatser knyttet til hhv. Sundhedslovens §140, Ældrelovens §10 og Servicelovens §86. Du vil arbejde tæt sammen med et tværfagligt team for at sikre, at borgerne får den bedst mulige rehabilitering og træning. Du planlægger, i samarbejde med koordinator, din egen arbejdsdag ud fra prioriteringer i opgaver og træningsbehov i en travl hverdag.
Dine primære opgaver:
- Træning og behandling: Ansvar for planlægning og udførelse af fysioterapeutiske interventioner, herunder individuel træning og rehabilitering på baggrund af fysioterapeutiske vurderinger.
- Sagsbehandling: Vurdering og sagsbehandling vedrørende hjælpemidler
- Tværfagligt samarbejde: Aktiv deltagelse i tværfaglige møder og samarbejde for at fremme borgerens rehabilitering samt samarbejdet i teamet.
Dine ansvarsområder:
- Sikre, at vurderinger, træning og rehabilitering sker i overensstemmelse med TRC's mål og kerneopgave.
- Arbejde med individuelle træningsprogrammer og løbende evaluering af forløb.
- Vurdering og revurdering af træningstilbud til både nye og kendte borgere.
- Deltage i udvikling og forbedring af arbejdsgange, samt sikre kvalitet og faglighed i alle opgaver.
- Være en aktiv del af undervisning og oplæring af studerende og nyt personale.
Om dig:
- Du er autoriseret fysioterapeut med relevant erfaring, gerne inden for rehabilitering og genoptræning.
- Du har stor forståelse for og interesse i tværfagligt samarbejde og ser værdi i dette.
- Du er selvstændig, struktureret og har lyst til at tage ansvar for dine opgaver og hjælpe andre ved behov.
- Du har evnen til at kommunikere klart og præcist både mundtligt og skriftligt.
- Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og kan tilpasse din indsats efter borgerens individuelle behov herunder navigation i en til tider uforudsigelig hverdag
- Du har gerne erfaring med geriatrisk fysioterapi, rehabilitering og træning.
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor faglig udvikling og dokumentation vægtes højt med gode muligheder for faglig udvikling.
- Selvstændige arbejdsopgaver, hvor du har mulighed for at præge dine arbejdsdage.
- Gode kollegaer og et tæt samarbejde med både fagpersonale og borgerne.
- Mentorforløb i forbindelse med onboarding
Stillingen er på 35-37 timer med lørdagsvagt hver 6. uge samt senvagt hver 2. uge
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2025
Startdato: 1. december 2025 eller efter aftale
Løn: Efter gældende overenskomst
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.