Fysioterapeut til Dagmargården - Skanderborg Kommune
Dagmargården søger ny kollega, da vores fysioterapeut er blevet optaget på videregående uddannelse. Vi arbejder rehabiliterende med et fokus på borgernes kompetencer, håb og drømme og du vil blive husets ansvarlige fysioterapeut i samarbejde med vores ergoterapeut.
Dine arbejdsopgave, som fysioterapeut, ligger inden for §140 GOP, SEL §86.1 genoptræning og §86.2 vedligeholdelsestræning, enten individuel eller på hold. Vi visiterer selv vores borgerforløb og tilretter ydelserne i forhold til den enkelte borgers behov.
I Distrikt Skanderborg har vi fokus på udvikling, og derfor har vi møder både sammen med borgerne, i teamet og monofagligt. Derved sikrer vi, at vi er klædt fagligt stærkt på, når vi står i de konkrete forløb.
Terapeutfagligt bliver du en del af et team bestående af 2 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter, der dækker de tre plejehjem, vi har i vores distrikt.
Dagmargården er et plejehjem med 107 boliger, og vi er et EDEN certificeret plejehjem, hvilket betyder, at vi arbejder med forebyggelse af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, læs evt. mere på Edendanmark.
I teamet bliver dine arbejdsopgaver at være deltagende på vores faste morgenmøder og vores ugentlige tværfaglige møder. Her drøfter teamet de borgerforløb, hvor der er brug for faglig sparring og kompetenceudvikling.
Vi søger en fysioterapeut, der ønsker at indgå i vores team med godt humør, positiv energi, en høj grad af faglighed og med lyst til at udfordre og at blive udfordret. Du er en ambitiøs fysioterapeut, der ser værdi i at trives i det tværfaglige arbejde, og i dette felt formår at lære fra dig og arbejde selvstændigt.
Når du starter hos os, laver vi et introprogram, således at du bliver klædt på til dine opgaver. Du vil have følgedage med dine terapeutkolleger, blive introduceret til både kommunen og vores distrikt samt blive lært op i vores dokumentationssystem Cura.
Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer/ugentligt, hvis du ønsker flere eller færre timer, så tager vi en snak om det. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for selvtilrettelæggende fysioterapeuter.
Vi afholder samtaler den 25. august over middag med henblik på, at du kan starte den 1. oktober 2025, evt. før om muligt. Skriv gerne i din ansøgning, hvis du har et ønske om et bestemt tidspunkt for samtalen.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte fysioterapeut i distriktet Birgitte Bechgaard på telefon 29 13 82 23 eller leder for terapeuterne i Distrikt Skanderborg; Christina Høy Olrik på telefon 23 43 71 37.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at lære dig at kende.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.