etjob.dk
Odense kommune Dagplejer

Gæstedagplejer hos Dagplejen Vest i Odense

Vil du være med til at give børn den bedste start på livet?

I Dagplejen Vest tror vi på, at det gode børneliv begynder med nærvær, tryghed og fællesskab. Hos os er børnenes trivsel og udvikling det vigtigste – og hvis du deler den værdi, så læs endelig videre.

Vi søger en gæstedagplejer, der har lyst til at åbne sit hjem og hjerte for byens yngste borgere, når deres faste dagplejer er fraværende. Du bliver en vigtig del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden – og hvor du aldrig står alene, selvom du arbejder hjemme.

Det gode børneliv
I Dagplejen Vest har 139 engagerede dagplejere valgt at gøre en forskel for de yngste børn i Odense. Som gæstedagplejer bliver du en del af dette fællesskab – og en tryg base for børn, når deres faste dagplejer ikke er til stede.

I flere områder af byen har vi gæstedagplejere, som ikke har faste børn, men i stedet tager imod børnegrupper fra kollegaer. Det betyder, at børnene kan følges ad og være sammen med deres dagplejekammerater.

Du vil opleve en dynamisk hverdag, hvor børnegruppen kan skifte, og hvor du skal kunne navigere i en foranderlig og spændende hverdag med både børn og forældre. Du deltager i legestuer og besøger dagplejere i dit område, så børnene lærer dig at kende, allerede inden de kommer i gæstepleje.

Om jobbet

  • Du bliver en del af et fagligt og socialt fællesskab med andre dagplejere og arbejder tæt sammen med en fast dagplejepædagog, som giver dig sparring og vejledning
  • Du passer op til 5 børn i alderen 0–2,10 år fra dagplejere i nærmiljøet
  • Du er til rådighed 48 timer om ugen inden for tidsrummet kl. 6.00–18.00 – tilpasset børnegruppens behov
  • Du optjener 7 ekstra fridage om året
  • Du får en grundig introduktion med praktik og undervisning, før du starter op hjemme

Vi tilbyder

  • Fantastiske kollegaer – hjælpsomme, dygtige og fyldt med glæde
  • En hverdag med høj grad af medbestemmelse og pædagogisk frihed
  • Fokus på børns trivsel, læring og udvikling i inkluderende læringsmiljøer
  • Mulighed for at udvikle dine særlige interesser og kompetencer
  • Løbende opkvalificering og oplæg fra dygtige fagpersoner og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Besøg af dagplejepædagoger, som giver dig faglig sparring
  • Afløser ved behov – fx ved læge- eller tandlægebesøg
  • Et særligt skattefradrag
  • Alt nødvendigt udstyr: højstole, puslebord, motoriseret barnevogn, legetøj og iPad til fagligt og administrativt arbejde

Om dig
Vi håber, at du:

  • Bor i eller tæt på Næsby
  • Har erfaring med små børn og brænder for deres trivsel og udvikling
  • Har lyst til at samarbejde med forældre, dagplejere og dagplejepædagoger
  • Er nysgerrig på faglig udvikling og deltager i møder og kurser
  • Serverer sunde og indbydende måltider
  • Er klar til at åbne dit hjem som et offentligt tilbud – og at din familie bakker op
  • Har gode fysiske rammer både inde og ude
  • Har et røgfrit hjem i åbningstiden og røgfrie børnerum
  • Er imødekommende, har hjerterum og møder både børn og voksne med positive og høje forventninger

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere, eller kunne du se dig selv i rollen som gæstedagplejer? Så kontakt os – vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt dagplejeleder Svend Degn på 23 72 70 13 eller teamleder Martin Pedersen på 21 84 03 79.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. november 2025. 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag, den 29. september 2025. Vi forventer af afholde samtaler løbende.