Genbrugspladsvejleder til genbrugspladserne i frederikshavn kommune

Er du god til mennesker, har du hænderne skruet rigtigt på – og måske også lidt diesel i blodet – så er det dig, vi leder efter. Frederikshavn Forsyning A/S søger en genbrugsvejleder til genbrugspladserne i Frederikshavn Kommune, der også kan afløse ved ferie på miljøanlægget i Ravnshøj, hvor vi både kører entreprenørmaskiner og udfører modtagekontrol af indkommet affald.

Om jobbet
Som genbrugspladsvejleder bliver du en vigtig del af den daglige drift. Med et smil vejleder du borgere og virksomheder i korrekt affaldssortering og bidrager til, at så meget som muligt bliver genanvendt og skaber nytteværdi – til gavn for både klima og miljø. Du arbejder alene såvel som i tæt samarbejde med dine kollegaer. Du har ansvar for at renholde og rydde op, så genbrugspladsen fungerer godt og fremstår indbydende.

Dine opgaver er

  • primært genbrugspladsvejleder på flere af Forsyningens genbrugspladser
  • læsning af lastbiler med gummiged - ved afløsning på miljøanlæg
  • modtagekontrol og indvejning af lastbiler, som kommer med affald til miljøanlægget - ved afløsning på miljøanlæg

Jobbet kræver kursus i affaldsdeponering. Du vil blive tilmeldt kurset ved ansættelsen, og det er derfor ikke et krav for at søge stillingen.

Kvalifikationer og kompetencer
Som medarbejder er du udadvendt, opsøgende og servicemindet. Det er især vigtigt, at du i travle situationer evner at bevare roen.

Vi forventer, at du

  • er venlig og imødekommende
  • kan servicere brugere og sikre den daglige drift på genbrugspladserne
  • har gode samarbejdsevner og ordenssans
  • er fleksibel, da afløsning vil forekomme på alle Forsyningens genbrugspladser
  • trives med udendørs arbejde
  • kan håndtere olie- og kemiaffald (medarbejder tilmeldes kursus ved ansættelse)
  • kan køre entreprenørmaskiner
  • har kendskab til it på brugerniveau

Kørekort til kategori B er et krav.

Løn - og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Arbejdstiden planlægges indenfor genbrugspladsernes åbningstid og omfatter weekendarbejde samt arbejde på helligdage.

Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Driftslederassistent Lise Brunø, mail [email protected] eller tlf. 5163 2977.

Hvem er vi? 
Frederikshavn Forsyning A/S er en multiforsyningskoncern, som består af 9 selskaber. Vi er ca.240 medarbejdere og omsætter for ca. 650 mio. årligt. Du bliver ansat i Frederikshavn Affald A/S. Affaldsselskabet står for indsamling af affald og driver også kommunens genbrugspladser og miljøanlæg. 

Læs mere om Frederikshavn Forsyning A/S på www.forsyningen.dk

Din ansøgning
Skriv et par ord om dig selv og din tidligere beskæftigelse og send din ansøgning via knappen nederst på siden senest den 26. juni 2025. Der vil være samtaler i uge 27 og 28.

Ansættelsesdato: Uge 33