etjob.dk
Skanderborg kommune Specialarbejder, grønne områder

Genbrugsvejleder hos Renosyd - Skanderborg/Odder

Vi søger en fuldtidsansat genbrugsvejleder til arbejde på vores 5 genbrugspladser i Skanderborg og Odder kommune.

Du skal kunne dække vagter på alle renosyds genbrugspladser i henholdsvis Skanderborg, Hørning, Skovby, Ry og Odder.

Jobbet indebærer arbejde lørdag og søndag hver 2. weekend.

renosyds vision – kunden i centrum

Der lægges vægt på, at man har lyst til at arbejde aktivt med vores visioner om at skabe gode kundeoplevelser. Vi ønsker at udvikle genbrugspladser, hvor kunderne føler sig velkomne - og vi ser det som genbrugsvejledernes fornemmeste opgave at være opsøgende og gå i dialog med vores kunder om den gode sortering af affald som led i den grønne omstilling og cirkulære økonomi.

Vi lægger derfor vægt på, at vores medarbejdere er udadvendte og imødekommende, kan se vores kunders forskellighed og kan lide at tale med mennesker.

Derudover vil der blive lagt vægt på en række andre kompetencer:

Selvledende

  • Tage ansvar for genbrugspladserne – og indgå aktivt i den forsatte udvikling af pladserne
  • Holde sig selv i gang med relevante opgaver
  • Tage ansvar for egen hverdag

Den gode kollega

  • Bidrage aktivt til at fastholde en sund virksomhedskultur præget af tillid til hinanden igennem åben og ærlig dialog om opgaveløsningen.
  • Godt humør, konstruktiv adfærd og gode samarbejdsevner.

Faglighed

Der er igen formelle uddannelseskrav til stillingen, men der vil blive lagt vægt på følgende kvalifikationer.

  • Være praktisk anlagt
  • Skal kunne anvende renosyds IT- systemer til bl.a. timeregistrering, sorteringsvejledning, e-mail og vores intranet Podio
  • Kunne arbejde med maskiner, herunder frontlæsser, fejemaskiner mv.

Desuden forventes det, at ansøgerne har lyst til at opbygge en faglighed inden for affaldsbranchen i forhold til materialeudnyttelse, miljøpåvirkninger og cirkulær økonomi.

Det er et krav til ansættelsen, at ansøgerne har almindeligt kørekort kategori B.

Ansøgning

Send din ansøgning via www.renosyd.dk/job.

Ansøgningsfristen er den 9. oktober 2025.

  1. samtalerunde afholdes den 23. oktober 2025.

En eventuel 2. samtalerunde afholdes den 28. oktober

Stillingen forventes med opstart 1. december 2025 eller efter aftale.

Om renosyd

renosyd er et affaldsselskab med Skanderborg kommune og Odder kommune som ejere. renosyds administration ligger i Skanderborg. Herfra ledes og administreres renosyds afdelinger, der ud over de 5 genbrugspladser omfatter 2 genbrugsbutikker og et affaldscenter.

Den grønne omstilling i Skanderborg og Odder er i fuld fart. renosyd er central del af denne udvikling. En udvikling, som har sit udspring i den globale klima- og ressourcekrise, men som skal løses lokalt. En meget vigtig del af omstillingen er overgangen fra lineær til cirkulær økonomi. En opgave, som kræver forandringer i vores hverdag, og som vi alle skal bidrage til. Vi skal minimere vores mængder af affald, genbruge så meget som muligt og sikre, at det, som ikke kan genbruges, sendes i cirkulation til genanvendelse. Eller kort sagt – vi skal sammen gøre affald til værdi.

Læs mere om renosyd på vores hjemmeside.