Generalister til Samfundssikkerhed hos SAMSIK
Vil du være med til at styrke sikkerheden for borgere, virksomheder og myndigheder i det danske samfund ved at sikre, at de har adgang til relevant, handlingsanvisende og tidssvarende vejledning? Så er en af disse stillinger i Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) noget for dig!
Vi søger både nyuddannede og erfarne medarbejdere, som vil arbejde med samfundssikkerhed i tæt samspil med resten af SAMSIK og med interessenterne på området.
Hvem er du?
Du har interesse for SAMSIKs brede portefølje af områder inden for forsyningssikkerhed, beredskabsplanlægning, cyber- og fysisk sikkerhed samt viljen og evnerne til at kunne sætte dig ind i tekniske og faglige problemstillinger.
Du kan have en uddannelsesbaggrund inden for samfundsvidenskab, kommunikation og lignende.
I din dagligdag vil du blive en del af vores tværgående kontor Vejledning og Målgrupper, der arbejder med produktion af viden om de forskellige målgruppers specifikke udfordringer og løsninger, som blandt andet formidles gennem interessentsamarbejde, vejledning og adfærdsunderstøttende indsatser.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udarbejdelse af vejledende materialer – som værktøjer, videoer, infografikker, podcasts, artikler, foldere eller websider – om samfundssikkerhed
- Betjening af styrelsens samarbejdsfora med myndigheder, civilsamfund eller erhvervsliv
For at lykkes i stillingen ser vi gerne, at du:
- Er en stærk formidler både i tale og på skrift
- Arbejder selvstændigt og struktureret og løber med de bolde, som der spilles til dig
- Har en god procesforståelse.
- Finder det naturligt at samarbejde åbent og respektfuldt med interne og eksterne interessenter.
Det tilbyder vi dig
Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny, stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.
Hvem er vi?
SAMSIK beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står over for. Dertil varetager styrelsen beredskabsplanlægning og opgaver vedrørende koordination af den nationale krisestyring.
Fagområderne cybersikkerhed, forsyningssikkerhed og informationssikkerhed, samt den National Operative Stab (NOST) er tilført styrelsen i august 2024.
SAMSIK hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgdoekndelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Arbejdsstedet vil indtil videre være Østerbro. SAMSIK har også lokationer på i Buddinge og i Birkerød.
Forventet startdato er den 1. november 2025 eller hurtigst muligt.
Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 20. august 2025.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme.
Ansøgningen vedlægges CV og eksamensbeviser.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Birgitte Bælum Høyrup på stephensonamysromerobirhoy@andrade.dkschmidt-graham.dkdigst.dk.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.