Glade stemmer søges til kundeservicecenter

logo for TELEHUSET ApS

På vores travle kontor i Lynge/Allerød søger vi snarest muligt nye kollegaer, der kan indgå i vores team af kundeservice medarbejdere/ receptionister.

Hos os yder vi kundeservice over telefonen for en masse forskellige virksomheder.

Det er derfor vigtigt, at du er omstillingsparat, da du det ene øjeblik kan have et opkald til et advokatfirma, og det næste opkald kan måske være til en håndværkervirksomhed eller et medicinalfirma.

Vi ved, at vores kunder og medarbejdere er det vigtigste i vores univers, og derfor tager vi os godt af dem.

Vi arbejder i et hyggeligt og ofte meget travlt miljø, hvor du har mulighed for at påvirke dine arbejdsvilkår.

Vi har åbent fra 7.30-20.00 - Du vil få faste arbejdstider, primært 8.00 - 16.30

Vi ser gerne at du:

    • er løsningsorienteret, og er god til at formidle, så både kunde og kollegaer er tilfredse.
    • Har en smilende stemme, også i stressperioder
    • Behersker dansk på højt niveau, både mundtligt og skriftligt
    • Kan stave og skrive korrekt med høj hastighed
    • Behersker Engelsk i tale. Kan du skandinavist vil det være et plus.
    • Elsker at have travlt og yde en stor indsats
    • Er nysgerrig  og villig til at lære nyt
    • Bliver ved, til du har nået dit mål
    • Tør fortælle os, hvad vi som arbejdsplads kan gøre bedre

Din stemme er vigtig for os. Ring til Karin Lindegaard på 7021 3031.

Vi glæder os til at høre fra dig.