etjob.dk
Sorø kommune Social- og sundhedshjælperelev

Grundforløbselev - Social- og Sundhedsuddannelse i Sorø

Sorø Kommune søger elever til social- og sundhedsassistentuddannelserne med uddannelsesstart på grundforløb 2. januar 2026.

Du skal søge om optagelse på, hvis det er mere end 1 år siden du har forladt folkeskolen og ønsker at tage en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
www.optagelse.dk

For at blive optaget på grundforløb 2 skal du have bestået Folkeskolens afgangseksamen samt mindst have karakteren 02 i dansk og matematik på 9.klasses niveau.
Du kan læse mere om social- og sundhedsuddannelserne på ZBC-hjemmeside www.zbc.dk
Grundforløb 2 varer 20 uger og det er en forudsætning at du består Grundforløb 2 for at kunne fortsætte på hovedforløbet som henholdsvis SSH- eller SSA-elev.
Hvis du har studentereksamen, bliver dit Grundforløb 2 forkortet til 8 uger.

Vi lægger vægt på:

  • at du er engageret og motiveret
  • at du er positivt indstillet på at indgå i faglig og personlig udvikling under vejledning
  • at du er mødestabil og indgår i arbejdsfællesskabet med initiativ og samarbejdsvilje

Når du ansættes, indgår du en uddannelsesaftale med Sorø Kommune. Ansættelsen er på 37 timer om ugen.
Praktikstederne er geografisk placeret forskellige steder i Sorø Kommune, herunder i Dianalund og Stenlille og du vil derfor skulle regne med transporttid til dit praktiksted.
Mødetiden i praktik vil oftest være kl. 7.00.

Skoleforløbet foregår på ZBC afdelinger i Ringsted, evevtuelt Slagelse m.fl.

Som elev bliver du aflønnet på forskellige løntrin afhængigt af, om du kan få elevløn eller voksenelevløn. Du kan finde løntrinnene på FOA’s hjemmeside: www.FOA.dk

For at få voksenelevløn under uddannelsen skal du være fyldt 25 år.

Når du ansættes på grundforløb 2 + et hovedforløb i Sorø Kommune, vil du få løn både på Grundforløb2 og i hovedforløbet. Det er en betingelse for ansættelsen på elevløn/voksenelevløn at du er bosiddende i Sorø Kommune.

Hvis du har brug for flere oplysninger, kontakt uddannelseskonsulent Sybille L. Robert på telefon: 
2343 3153.

Der indhentes offentlig straffeattest ved ansættelse i Sorø Kommune.

Ansøgningsfristen er den 23.11.2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende ca. hver 3.-4 uge

 
*I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.*