etjob.dk
Herlev kommune Gymnasielærer

Gymnasielærer-vikariat i MA-SA-HI-EN ved Herlev Gymnasium

Brænder du for at formidle dine fag og motivere unge mennesker? Begejstres du ved oplevelsen af elevers personlige, faglige og sociale udvikling?

Grundet en barsel og øget elevfastholdelse søger vi lige nu et barselsvikariat og timerester i fagene Matematik, Samfundsfag, Historie og Engelsk. I alt ca. to årsværk, som løber resten af skoleåret 2025/26.

Hvem er vi?

Herlev Gymnasium & HF er et gymnasium i hastig og positiv udvikling. Gymnasiet bygger på stolte undervisningsfaglige traditioner og vi er anerkendte for vores evne til at løfte elevernes faglighed. Vi har et stærkt og engageret lærerteam med stor erfaring – og i det kommende skoleår godt 550 ambitiøse, søde, sjove og engagerede elever.

Opgaver:

Som underviser på vores gymnasium har vi positive forventninger til dig. Vi er et udviklingsorienteret gymnasium med fokus på motiverende undervisningsformer, så vores elever sikres den højest mulige kvalitet i deres uddannelse.

Du skal have lyst og evne til:

  • at arbejde med nysgerrige og ambitiøse unge
  • at formidle din faglighed, gerne på nye og alternative måder
  • at samarbejde på tværs af fag
  • at være medskaber af et dynamisk og motiverende gymnasiemiljø

Du indgår i et engageret team af kreative og fagligt kompetente kolleger, der leverer undervisning af høj kvalitet og skaber et dynamisk, innovativt og dannende læringsmiljø. Vi brænder for, at vores elever flytter sig fagligt, personligt og social mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Vi forventer at du:

  • har (eller er langt med at erhverve dig) en kandidatgrad, der giver undervisningskompetence til de nævnte fag
  • har forståelse for og motiveres af at arbejde med vores ambitiøse, udfordrende og sjove elever
  • har overblik, tålmodighed, initiativ og godt humør, som bidrager positivt til vores elevers lyst til at lære
  • kan identificere dig med gymnasiets kerneværdier: fællesskab, faglighed og nærhed

Vi er interesserede i at høre fra såvel erfarne som nyuddannede kandidater – med eller uden pædagogikum.

Vi tilbyder:

På Herlev Gymnasium & HF tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Når du begynder på HG, du vil blive tilbudt både en faglig mentor og en pædagogisk-didaktisk mentor, som vil hjælpe dig godt og trygt i gang med arbejdet, ligesom du vil indgå i et inkluderende, kollegialt fællesskab.

Ansættelse:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og i øvrigt efter nærmere aftale.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

Tiltrædelse:

Pr. 1. november 2025 eller umiddelbart derefter.

Samtalerne er planlagt til at løbe i uge 43 og 44, og vil derfor løbende indkalde relevante kandidater til samtale.

Yderligere oplysning om stillingen kan indhentes hos rektor Mads Glendorf på mail mgmcculloughryanathompsonanthonysara@herlev-gym.dkfoster.dkanthony-lee.dk.

Ansøgningsproces:

Ansøgning, CV og relevante bilag fremsendes via gymnasiejob.dk, dog senest den 24. oktober kl. 9.

Vedlæg dokumentation for afsluttet eksamen, evt. pædagogikum, undervisningserfaring og lignende. Angiv hvilke fag du evt. har undervisningskompetence i.

Alle ansøgere får elektronisk besked, når ansættelsesprocessen er afsluttet.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnicitet, køn, alder eller lignende til at søge stillingen.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.herlev-gym.dk eller finde os på vores sociale medier.

Vi glæder os til at høre fra dig!