etjob.dk
Aalborg kommune Handicaphjælper

Handicaphjælper i Aalborg - Deltid 28 timer

Jeg søger en moden og ansvarsbevidst handicaphjælper. Der er tale om en stilling på 28 timer, svarende til 7 vagter på 6 uger. Du vil komme til at arbejde i døgnvagt med mødetid fra 7.30 til 7.30. Hvis du kan starte sidst i august, vil det være perfekt, men jeg venter gerne på den rette hjælper.

Jeg er en kvinde på 65 år som bor alene i Aalborg midtby. Jeg har sklerose samt nogle yderligere sygdomme. Jeg sidder i elektrisk kørestol. Da jeg har en dårlig ryg, vil det være en fordel, hvis du har mulighed for at give mig massage en gang imellem.

En af mine hjælpere har måttet stoppe pga. sygdom, derfor mangler jeg en erstatning for hende. Desuden har jeg en hjælper der er sygemeldt til november, så frem til der vil der komme ekstra vagter.

Jeg har et godt, stabilt og velfungerende team, som du kan blive en del af.

Hjælperne arbejder i et fast rul over 6 uger, så du vil altid kunne regne dig frem til, hvornår du skal arbejde. Der vil altid være mulighed for at bytte rundt.

Oplæring vil finde sted, så forhåndskendskab er ingen betingelse.

Jobbeskrivelse: 

  • Hjælp til forflytning/personlig pleje

  • Hjælp til almindelig husførelse

  • Ledsagelse med kørsel af handicapbil.

Forventninger til dig: 

  • Have almindeligt kørekort

  • Være ikke ryger

  • Da vi skal være sammen i længere tid ad gangen, er det selvfølgelig vigtigt med god kemi, afslappet     stemning, humor og åben kommunikation.

  • Have en god fysik

Løn efter BPA - handicaphjælper overenskomsten mellem FOA/3F og Dansk Erhverv. Du vil blive ansat i LOBPA, der varetager arbejdsgiveransvaret.  Info om overenskomst og timeløn kan findes via https://lobpa.dk/arbejdsleder/overenskomst/

Ansøgningen sendes til: xhilljobhosannrvazquez@alvarado-rogers.dkreese.dkgmail.com.

Dette job opslag vil blive fjernet, når den ønskede hjælper er fundet.

Har du ikke hørt noget inden 25.08.2025 er stillingen besat til anden side.