etjob.dk
Vallensbæk kommune Handicaphjælper

Handicaphjælper søges til mand med sklerose i Vallensbæk

Erfaren og aldersmæssigt moden hjælper (gerne 50+) søges som en yderligere handicaphjælper til et eksisterende og velfungerende team hos mand med primær progressiv sklerose i Vallensbæk - forventeligt 1-2 vagter om måneden; evt. yderligere i forbindelse med sygdom og ferie.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Personlig pleje
  • Forflytninger (med stå- og loftlift)
  • Daglig træning i hjemmet med mig
  • Almindelig rengøring
  • Fejning (og evt. snerydning), for at jeg kan komme ud til min bil.
  • Kørsel til træning hos PTU i handicapbil samt til diverse arrangementer

Hjælperkrav:

  • Ikke-ryger
  • Kørekort
  • Gerne erfaring med loftlift
  • Må ikke have kat, da der er katte-allergi i hjemmet

Der vil blive sørget for oplæring inden start.

Jeg er en glad mand på knap 77 år med sklerose (bevægehandicappet), der bor sammen med min hustru (som ikke er en del af mit team). Jeg har mange interesser; bl.a. kultur, kunst og litteratur. Jeg elsker god mad og et godt glas vin med min hustru, familie og venner. Jeg sætter struktur og orden højt. En positiv og struktureret tilgang til arbejdet er meget vigtigt for mig.

Mit handicap kræver hjælp hver dag året rundt, og du skal derfor være indstillet på også at arbejde i weekends, ferier og helligdage i forbindelse med ferie og sygdom i teamet.

Er du en glad, tålmodig, motiveret, positiv, fleksibel og struktureret hjælper med god ordenssans og erfaring fra tilsvarende job, kan det være lige netop dig, jeg søger som handicaphjælper.

Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning, vedlagt CV, hvor du fortæller om dig selv og dine erfaringer til mail:****aaron78justin43stigbjoernhansen@frye.dkgmail.comjohnson.dk