Head of Food & Beverage - Odense Congress Center
Vil du være med til at udvikle en af Fyns største og mest spændende eventarbejdspladser?
Kan du skabe resultater gennem ledelse, kommunikation og stærke teams – og kan du samtidig bevare det strategiske overblik, når hverdagen ruller med store events og det er dig, der har det overordnede ansvar for at gastronomi, afvikling og gæsternes forventninger forenes?
Så er du måske det helt rigtige match til stillingen som Head of Food & Beverage på Odense Congress Center (OCC) – og du behøver ikke have en fortid i fødevarebranchen, for at blive en succes.
Om rollen
Som Head of Food & Beverage har du det overordnede ansvar for vores gastronomiske område og driftsmæssige udvikling – og du leder gennem dine teamledere og i tæt samarbejde med dine lederkolleger. Rollen kræver stærke kommunikative evner, skarpt overblik og evnen til at spotte og eksekvere på udviklingspotentialer.
Dine teamledere har et stort ansvar i afviklingen af vores events, fester, kongresser, messer og møder af alle størrelser – både i og udenfor huset. Du skaber de bedste forudsætninger i køkken og serveringsområder og sikrer, at gastronomi og service lever op til høje forventninger.
Vores ambition er at være Danmarks foretrukne venue uden for hovedstaden – og levere førsteklasses gastronomi og service ved alle arrangementer.
Dit fokus er at sikre en arbejdsplads, hvor trivsel, faglig stolthed og udvikling gør det muligt at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Det kræver, at du er tydelig, motiverende og nærværende i din ledelse – og at du har fokus på arbejdsmiljø, feedback og løbende kompetenceudvikling.
Du har solid erfaring med budgetstyring og performanceanalyse – og bruger data aktivt til at optimere drift og kvalitet.
Dine primære ansvarsområder
- Ledelse: Personaleledelse, coaching af teamledere så de vokser og trives i deres ansvar, tværgående samarbejde og udvikling af en stærk kultur og en attraktiv arbejdsplads.
- Kommunikation: Skabe transparens og engagement internt i afdelingen og i organisationen.
- Strategi og eksekvering: Omsætte mål til handling, sikre overblik og koordinering på tværs.
- Økonomi: Styring af køkken- og lønprocenter, indkøb, madspild, kapacitetsudnyttelse og rapportering til ledelse og bestyrelse.
- Kundeoplevelser: Fokus på afvikling og service af høj kvalitet i tæt samarbejde med øvrige ledere.
Hvem er du?
Du trives i en rolle med stort ledelsesansvar og formår at skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation og tillid. Du har erfaring med personaleledelse – gerne fra hospitality-, service- eller eventbranchen.
Du behøver ikke selv have en gastronomisk baggrund for at lykkes i rollen – det vigtigste er, at du kan lede, skabe følgeskab og drive en kompleks drift. Vi ser det faktisk som en styrke, hvis du kommer med erfaring fra en helt anden branche, og kan bidrage med nye perspektiver.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores dygtige køkkenchefer, som har ansvaret for den faglige gastronomi – så du kan fokusere på ledelse, strategi, økonomi og organisationsudvikling.
Derudover har du:
- Flair for tal og solid erfaring med budgetansvar
- Evne til at kommunikere klart og inspirere dine omgivelser
- Overblik og struktur i en travl hverdag med sæsonudsving og store events
- Ambitioner for både kvalitet, udvikling og samarbejde
Vi investerer massivt i OCC: i 2024 har vi udvidet med en ny hotelbygning med 195 værelser og i 2027 står yderligere en bygning med 250 værelser mere klar.
Vi tilbyder
En nøgleposition i en af Fyns største og mest dynamiske arbejdspladser inden for events, underholdning og gastronomi. Du vil få et tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af organisationen – og et stærkt lederteam, der løfter i flok og har forskellige faglige baggrunde.
Du får mulighed for at præge udviklingen af både medarbejdere, processer og kultur, og vil i dagligdagen have reference direkte til vores CEO for Odense Sport & Event, Enrico Augustinus.
OCC er en del af Odense Sport & Event – en af Fyns største kultur- og oplevelsesorganisationer med alt fra hoteller og restauranter til konferencer, koncerter, fodbold og events.
Sådan søger du
Vi anbefaler, at du kontakter Enrico Augustinus, CEO, for en uformel snak om stillingen og dine muligheder. Du kan fange Enrico på telefon 2049 5619 eller mail: greenkathrynylawrenceenamarthaperkins@lucas.dkreynolds.dkwiley-jones.dkose.dk
Send din ansøgning og CV via vores hjemmeside senest den 16. november 2025.
Læs mere om os på www.occ.dk og på vores sociale medier.