Højspændingstekniker hos DELPRO - Grøn Omstilling
Er du el-teknisk håndværker med interesse for højspænding – og vil du være med til at tage aktiv del i etableringen af den grønne omstilling?Så kom med på DELPRO-holdet og vær med til at sikre, at Danmark fortsat har et driftssikkert elnet med stærke forbindelser.
Om jobbet
Vores projektafdeling vokser og vi søger derfor en højspændingstekniker til installation af stål- og højspændingskomponenter på AIS- og GIS-anlæg. Derudover vil du komme til at arbejde med:
- Installation af anlæg fra 10kV – 400kV
- LV-montage på nye anlæg fra 10kV – 400kV
- Installation af GIS anlæg
- Kabelterminering (endeterminering og ligeløbsmuffer)
- Installation af transformer, reaktor og tilknyttede kontrolsystemer
- Diverse el-tekniske og mekaniske opgaver
Du bliver en del af et stærkt hold med gode kolleger og får en varieret hverdag med opgaver fordelt i hele Danmark. Arbejdet kræver derfor, at du i perioder kan være væk hjemmefra i hverdagene – typisk i 4-dages arbejdsuger.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet installationselektriker, industrielektriker, stærkstrømstekniker eller har en anden relevant el-faglig baggrund. Det er vigtigt for os, at du har solid erfaring inden for højspændingssegmentet og gerne fra en lignende stilling.
Derudover lægger vi vægt på, at du har:
- Mekanisk forståelse
- Praktisk indsigt i BEK1608, DS/EN50110-1, BEK1082, HD60364
- Gode engelskkundskaber
- Gyldigt førerbevis til kategori B (alm. bil)
Det er en fordel, hvis du har beviserne Pas på, på banen og Varmt Arbejde, men det er ikke et krav.
Hvad tilbyder vi?
Hos DELPRO bliver du en del af en social ansvarlig virksomhed og et hold af kolleger, hvor fleksibilitet, sammenhold, og tillid kendetegner hverdagen. Du får desuden:
- Relevant oplæring og efteruddannelse
- Indflydelse på dit jobindhold og fremtidige udviklingsmuligheder
- Egne ansvarsområder som du vil kunne udvikle og effektivisere
Klar til at komme #medpåDELPROholdet?
Så send din ansøgning via linket nedenfor. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig, Simon Albeck. Jeg er Ressource Manager i projektafdelingen og mit telefonnummer er +45 4213 1091.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.