Indkøbsassistent hos Den Intelligente Krop i Herlev
Er du på udkig efter et arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor du får indflydelse på virksomhedens succes og egne opgaver?
Den Intelligente Krop søger en handlekraftig og kreativ indkøbsassistent med flair for kundeservice, der kan bidrage positivt til vores team og til virksomhedens fremtidige udvikling.
Hverdagen hos os er alsidig, da du vil komme til at arbejde med hele værdikæden og har berøring med alle indkøbets faser.
Vi søger en person med et højt drive, der også kan levere god kundeservice på mail og telefon.
Den ideelle kandidat vil være imødekommende og have en naturlig evne til at lytte og forstå kundernes behov.
Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt, men også være en holdspiller, der kan samarbejde med vores interne teams for at sikre en god koordinering på tværs af afdelingerne.
Erfaring med support og indkøbs-systemer og generel erfaring fra en anden servicefunktion er et plus men ikke et krav.
Stillingen omfatter bl.a:
- Bestilling og modtagelse af varer
- Fakturering
- Logistik opgaver
- Lagerstyring
- Mailkorrespondance og telefonpasning ifm kundeservice
- Kontakt til kunder/kundepleje
- Koordinering af status/circlecount
- Diverse ad hoc opgaver i hele huset
Hvem er du?
Med erfaring fra en lignende stilling har du indgående forståelse for indkøbsfagets processer samt en praktisk tilgang til indkøb og en passion for nærværende kundeservice.
Du er struktureret, detaljeorienteret og er i stand til at holde et godt overblik med mange daglige rutineopgaver, samt ad-hoc opgaver og stadig have et smil på læben.
En sans for godt købmandsskab samt god talforståelse, krydret med interesse og motivation for vores faglige univers er vigtigt.
Det er en stor fordel med kendkab til økonomisystemet Navision, samt erfaring og kendskab til handel via webshop.
Du er selvfølgelig ansvarsbevidst og tænker altid to skridt frem, har et personligt drive og engagement, og en positiv indgangsvinkel til nye udfordringer.
Ansøg nu
Har ovenstående fuldtidsstilling med lokation i 2730 Herlev fanget din interesse, så send os en e-mail på kmillerjobroberto84@denintelligentekrop.dkmorse-stephenson.dksimpson.dk med dit CV og motiverede ansøgning.
Ansøgningsfrist 24/08/2025 med tiltrædelse snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os på jobstokestaralambtimothy@harris.dkdenintelligentekrop.dksutton-young.dk