Information Security Manager - Cyberdivision, Forsvarsministeriet
Sæt retning for viden, data og governance i frontlinjen af digitalt forsvar. Er du erfaren inden for IT sikkerhed og datadrevet beslutningsstøtte – og trives du i et miljø, hvor både sikkerhed, politik og teknologi mødes? Så er du måske den Information Security Manager, vi søger til at optimere forsvarets arbejde i cyberspace.
Om rollen
Som Information Security Manager i Cyberdivisionen bliver du en central spiller i arbejdet med at sikre, strukturere og operationalisere viden og data, så vi kan handle hurtigt, sikkert og strategisk. Du bliver ansvarlig for at udvikle og drive projekter, governance, struktur og processer, der gør det muligt at navigere i en digital og trusselspræget virkelighed – uden at gå på kompromis med sikkerhed eller beslutningskraft.
Du vil arbejde tæt sammen med både faglige eksperter, it-arkitekter, ledere og strategiske beslutningstagere – og skal kunne omsætte og formulere komplekse datastrømme til struktureret, tilgængelig og anvendelig viden via sagsakter.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Udvikle og forankre governance for informationssikkerhed og datastyring i Cyberdivisionen
- Sikre struktur og overblik over kritisk viden og datastrømme – med fokus på robusthed, sikkerhed og compliance (herunder GDPR og nationale sikkerhedskrav)
- Understøtte ledelsen med datadrevet beslutningsstøtte i taktisk og strategisk regi
- Være bindeled mellem cybersikkerhed, informationsarkitektur og forretningsmæssige mål
- Bidrage til at opbygge en digitalt moden og informationssikker kultur
- Tilrettelægge udvikling af procedure, processer og løsninger, der understøtter både operationelle behov og politiske rammer
Vi forestiller os, at du har:
- En relevant baggrund – fx informationsvidenskab, datavidenskab, statskundskab, digital forvaltning eller lignende
- Erfaring med projektstyring, datagovernance, dokumentation eller IT sikkerhed – gerne fra en offentlig myndighed, Forsvar eller beredskab
- Forståelse for politiske og strategiske rammer i en sikkerhedsfølsom organisation
- Evne til at balancere sikkerhed, tilgængelighed og anvendelighed i data og information
- Skarpe samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af faggrænser, niveauer og domæner
- Et mindset, hvor struktur og overblik går hånd i hånd med fleksibilitet og forståelse for en operativ virkelighed
Vi tilbyder dig:
- En unik rolle i et område med stor samfundsmæssig betydning og politisk bevågenhed
- Indflydelse på, hvordan Forsvaret arbejder med data og information i en digital fremtid
- Et fagligt stærkt miljø, hvor cybersikkerhed, governance og strategi kobles tæt sammen
- Gode muligheder for udvikling, ansvar og tværgående samarbejde i en kompleks organisation
- Et engageret kollegialt fællesskab og en tydelig fælles mission
Om dig
Du har eventuelt en akademisk uddannelse suppleret med teknisk erfaring. Det vil være ønskeligt, hvis du har kendskab til it-sikkerhed / cybersikkerhed.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Vi gør opmærksom på at stillingen også er slået op som militær.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Julie Ea Jonsson på telefon 2177 5709.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent ved Personelkommandoen Sheeba Krause på telefon 3266 5036.
Ansøgningsfristen er den 25. august 2025. Stillingen ønskes besat snarest muligt og helst inden den 1. oktober 2025.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.