Intern Salgsassistent Praktikant hos IBF Beton Ikast
Brænder du for kundekontakt?
Sætter du en ære i at give god service - eksternt såvel som internt?
Har du lyst til at fordybe dig i et komplekst fagområde?
Så er det måske dig vi mangler på holdet som vores nye interne salgsassistent/salgsbackup i Ikast!
Om jobbet:
Som intern salgsassistent/salgsbackup får du en central rolle i vores salgsafdeling og fungerer som bindeled mellem kunder, eksterne sælgere og interne afdelinger. Du vil skulle sikre en effektiv og smidig salgsproces og altid bidrage til opbygning af stærke og langvarige kunderelationer. Du bliver en del af vores salgsteam og vil have en bærende rolle i den daglige drift og kundekontakt. Hos os er passion et nøgleord.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Tilbudsgivning.
- Opfølgning af tilbud.
- Kundehenvendelser på telefon og mail.
- Backup for eksterne sælgere.
- Udarbejdelse af samhandelsaftaler.
- Supportere blandemestre.
- Ad hoc og forefaldende arbejde.
Om dig:
Med din positive tilgang møder du kunderne energisk og åbent. Du løser opgaverne proaktivt og engageret, holder struktur i arbejdet og sikrer, at tingene kommer videre. Samtidig opsøger du nye muligheder og udvikler dig sammen med virksomheden, når hverdagen forandrer sig. At tilegne dig kompleks viden og faglighed tiltaler dig i høj grad. Du formår at koble arbejdsområder sammen og trives i en rolle, hvor du arbejder tværgående i virksomheden. Derudover:
- Arbejder du selvstændigt og kan håndtere flere opgaver samtidig.
- Er du ansvarsbevidst og leverer hvad du lover kunder og kollegaer.
- Har du en god forretningsforståelse og en praktisk tilgang til dine opgaver.
Du skal kunne trives i et dynamisk miljø, hvor opgaver og arbejdsgange udvikler sig løbende. Hvis du har erfaring med at tilegne dig viden om et komplekst produktområde med høj faglighed, er det en fordel.
Du skal kunne tale og skrive dansk.
Vi forventer, at du med nemhed kan navigere i IT-systemer og Excel. Kendskab til NAV/BC forretningssystem er en fordel, men ikke et krav.
Lyder det interessant?
Så tøv ikke med at ansøge. Vi ønsker at få en ny kollega på holdet hurtigst muligt, så send os gerne din ansøgning allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende. Opstart tilpasses for den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte din måske kommende kollega Lene Høgfeldt på tlf. +45 25 10 46 26.
Om IBF:
Vi siger Beton til Tiden. For os handler tid om mere end produktion – det handler om rettidig rådgivning, levering og samarbejde, for vi ved, hvor afgørende tid er i byggebranchen. Vi er Handlekraftige, Ansvarlige og Respektfulde. Disse tre værdier danner fundamentet for alt, hvad vi gør – og sammen tager vi ansvar for at lykkes. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. kan vi ændre CO2-udledningen fra 229,9 kg CO2/m3 til 127,9 kg CO2/m3 i en C25/30 fabriksbeton ved at skifte den konventionelle cement ud med alternative materialer.
Vi er en familieejet virksomhed med cirka 900 kollegaer fordelt på 40 lokationer i hele landet. Hverdagen hos IBF er uformel og præget af en flad struktur. Her går cheferne i kedeldragt, og her er der plads til initiativ og ansvar. Vi lytter til nye idéer og belønner dem, der tager ejerskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.