Introduktionslæge til Akutmedicin på OUH i Odense

Læge / Sundhed / Hospital / Bachelor / sundhedsvæsen / akutmedicin / uddannelsesforløb / supervisor

FAM OUH er blandt Danmarks største akutmodtagelser

I FAM er der ansat 14 speciallæger, heraf to professorer i akut medicin, samt en cheflæge.

Dertil kommer 2 HU-læger, 11 introduktionslæger samt 6 KBU-læger. Yderligere 9 KBU-læger har halv tid i FAM og halv tid på geriatrisk, lungemedicinsk eller gastroenterologisk afdeling.

Herudover bemandes FAM med vagthold fra seks intern medicinske grenspecialer bestående af bagvagt 1 (speciallæge), bagvagt 2 (hoveduddannelseslæge), 2 forvagter, sweeper samt medicinsk mellemvagt. Alle vagthold er i tilstedeværelsesvagt. Ortopædkirurger, parenkymkirurger og neurologer er ansat i specialafdelinger med tjeneste i FAM og de modtager alle deres akutte patienter i FAM. FAM modtager i tillæg akutte patienter fra specialerne gyn/obs, pædiatri, thorax- og karkirurgi samt neurokirurgi, som alle ses af læger fra de relevante specialer.

Uddannelsens sammensætning

Introduktionsstillingerne i akutmedicin på OUH er sammensat med 4 måneder i akutmedicin/intern medicin fulgt af 3 måneder i ortopædi og 3 måneder i parenkymkirurgi, hverefter der afsluttes med 2 måneder i akutmedicin/intern medicin. Efter aftale kan introlægen efter nogle måneders ansættelse se patienter fra alle 3 specialer samme dag.

Alle specialer er fysisk samplaceret i FAM-bygningen. I det intern/akutmedicinske forløb superviseres der af HU- og speciallæger i akutmedicin og intern medicin. I forløbene i de kirurgiske afdelinger superviseres der af HU- og speciallæger i ortopædi og kirurgi. På OUH modtages de præhospitalt uafklarede patienter i den akutmedicinske del af FAM, men hovedvægten af patienter er intern medicinske.

Introduktionslæger indplaceres som mellemvagt. Ved mangel på erfaring i intern medicin startes som forvagt.

Ud over obligatoriske kurser i klinisk vejledning omfatter introduktionsuddannelsen i akutmedicin ved OUH også kurser i bl.a. ABCD-gennemgang, medicinsk nødkaldstræning og hjertestopsundervisning. I alt tilbydes årligt 10 kursusdage, hvoraf EMCC og vejleder-kursus er obligatorisk og resten kan planlægges efter introduktionslægens interesseområder.

Arbejdsområder:

Introduktionslægen skal være interesseret i at fungere i en uddannelsesintensiv afdeling med fokus på patientbehandling af høj kvalitet integreret med uddannelse af ligeledes høj kvalitet af både yngre kolleger, herunder studerende, i forskellige uddannelsesforløb samt tværfagligt personale.

Stillingen indebærer, at introduktionslægen sammen med det øvrige vagthold udarbejder kliniske vurderinger, indlæggelsesjournal samt udrednings- og behandlingsplaner på akutte patienter. Herudover stuegang og medicinske nødkald.

Vi forventer, at introduktionslægen er interesseret i at anvende akut ultralydsdiagnosticering efter behørig oplæring.

Vi forventer at afholde samtaler d. 13. november 2025.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær for afdelingsledelsen, Anne-Sofie Pii, connie42lkentthompsonjordananne-sofie.pii@smith-aguirre.dkcarter.dkrsyd.dktrevino.dk eller tlf. 65414768

Se vores velkomstbrochure til nye medarbejdere her

Læs også gerne vores visionsplan her

Og tjek os ud på sociale medier: Facebook, Instagram og Linkedin

Yderligere oplysninger kan indhentes hos:

Ledende Uddannelsesansvarlig overlæge Sune Laugesen

Fælles Akutmodtagelsen, FAM

OUH/Odense Universitetshospital

sune.laugesenstephaniebrownalexmartin@benitez-perkins.dkmoore-hanson.dkrsyd.dk

Cheflæge Poul Henning Madsen

Fælles Akutmodtagelsen, FAM

OUH/Odense Universitetshospital

tlf. 6541 2673

mobil 2499 4483

E-mail: zshahwhitereginapoul.henning.madsenlisa61@donaldson-bennett.dkfoster-alvarez.dkrsyd.dkgonzalez.dk

Lignende jobs

Se flere Læge jobs i Odense eller hele Region Syddanmark