etjob.dk
Roskilde kommune Læge

Introduktionsstilling i Hæmatologi, Sjællands Universitetshospital

Introduktionsstilling i intern medicin: Hæmatologi, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Har du lyst til at arbejde på en spændende afdeling, hvor du vil lære hæmatologi, infektionsmedicin og bred intern medicin, i et stærkt fagligt miljø med godt samarbejde?

Så er vi afdelingen for dig:

Vi søger 3 læger til den ét-årige introduktionsstilling i Intern medicin: Hæmatologi på Hæmatologisk Afdeling, SUH Roskilde med start henholdsvis 1. januar, 1. februar og 1. marts 2026.

Vi kan tilbyde dig

  • 12 mdrs. ansættelse i introduktionsstilling
  • Omfattende og grundig introduktion
  • Velfungerende samarbejde indenfor faggruppe og tværfagligt
  • Opbakning og supervision af afdelingens engagerede speciallæger
  • Et forvagtslag bestående af andre læger i introduktionsstilling samt læger i hoveduddannelse fra intern medicinske specialer
  • Spændende uddannelse i hæmatologi med betydeligt indhold af infektionsmedicin og intern medicin
  • Engageret uddannelsesmiljø med undervisning mindst tre gange ugentligt
  • Oplæring i selvstændigt at varetage knoglemarvsundersøgelser og lumbalpunkturer
  • Superviseret varetagelse af daghospital med elektiv modtagelse af ny henviste patienter
  • Omfattende undervisning hvor du også forventes at bidrage
  • Et kollegialt miljø med godt arbejdsmiljø

Hvad søger vi:

Vi søger en yngre læge med erfaring fra tidligere ansættelse på en intern medicinsk afdeling som har interesse for hæmatologi og som ønsker at være et sted hvor man lærer nyt hver dag. En kollega som stiller spørgsmål, er nysgerrig og som er tryg ved selvstændigt at håndtere akutte problemstillinger i samarbejde med afdelingens dygtige sygeplejersker på niveau svarende til vores krav om gennemført KBU med ret til selvstændigt virke.

Hvem er vi:

Hæmatologisk Afdeling varetager både udredning, diagnostisk og behandling af patienter med lymfekræft, myelomatose, leukæmier og andre blodsygdomme for Region Sjælland. Vi er en af Danmarks fem hæmatologiske centerafdelinger. Vi har 28 senge, 2 dagsafsnit og et stort ambulatorium med 40.000 besøg årligt. I afdelingen er vi ca. 150 ansatte, heraf 12 yngre læger, 15 speciallæger, 4 ph.d. studerende, en forskningslektor og en professor.

Vi har eget forvagts- og bagvagtslag. Forvagten er i to-holddrift, både hverdage og weekender.

Afdelingen har et rigtigt godt uddannelsesmiljø og varetager både prægraduat uddannelse af medicinstuderende og postgraduat uddannelse af læger i introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb inden for hæmatologi, infektionsmedicin og dermatologi. Vi værdsætter og prioriterer et godt tværfagligt samarbejde, præget af holdånd og gensidig respekt.

Der er stor forskningsaktivitet dels i form af kliniske behandlingsprotokoller, og dels i form af ph.d. forløb. På nuværende tidspunkt er der 4 igangværende ph.d.-projekter.

I oktober 2026 flytter hele afdelingen til nye bygninger på Køge-matrikel og afdelingen skifter navn til Afdeling for Blodsygdomme, SUH Køge. Du vil være en del af flytteprocessen får således en unik mulighed for at opleve en organisatorisk forandring helt tæt på og være med til at skabe nye arbejdsgange.

Om ansøgningen:

Bedømmelsen vil ske på baggrund af motiveret ansøgning og curriculum vitae. Ansøgningen sendes via link og vedlægges kopi af ret til selvstændigt virke eller dokumentation for hvornår denne forventes opnået.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Afdelingen flytter til Køge, når det nye sygehusbyggeri står klar til indflytning, 4. oktober 2026.

Vagt

Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse og den ansatte indgår i weekend- og helligdagsstuegang.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Cheflæge Sif Gudbrandsdottir, tlf 47324801, mail: dawnirwinsgushawjeremy@greer.dkregionsjaelland.dkfrancis.dk

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøgningsfrist 23. oktober 2025

Samtaler afholdes efter aftale

Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her