Introduktionsstilling i Klinisk Biokemi - Bispebjerg Hospital
En etårig introduktionsstilling (nr. 1309140-60-i-01) i klinisk biokemi med forskningsindhold er ledig til besættelse fra den 1. november 2025 eller snarest derefter på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, arbejdsstedet er Bispebjerg Hospital. Stillingen er vagtfri med lejlighedsvis telefonvagt i dagstiden på hverdage (kl.: 8-16).
Stillingen kan søges af yngre læger, som har gennemført den kliniske basislægeuddannelse for læger (KBU).
Introduktionsstillingen indebærer:
- Forskning og udvikling
Forskning og biomedicinsk udvikling er en integreret del af speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi. Du skal derfor være interesseret i at få en introduktion til en forskningsbaseret speciallægeuddannelse, deltage i forskning og have videnskabeligt initiativ. Du vil under ansættelsen få mulighed for, under kyndig vejledning, at udforme og gennemføre et afgrænset forskningsprojekt. Afdelingens hovedforskningsområder er basal og klinisk neurokemi, døgnrytmeforskning samt massespektrometri baseret proteom-analyser til patofysiologisk og diagnostisk anvendelse indenfor en række sygdomsgrupper. Du kan læse mere om afdelingens forskning her https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-biokemisk-afdeling/forskning/sider/default.aspx
- Rådgivning og undervisning
Under ansættelsen vil du blive introduceret til det klinisk biokemiske speciale og opnå specialviden om biokemiske analyser og deres kliniske anvendelighed. Klinisk biokemi har en nøglefunktion i næsten alle specialer og du vil komme til at rådgive om rationel rekvirering af biokemiske analyser, tolkning af analysesvar og valg af specialanalyser. Du kommer til at indgå i afdelingens telefonvagtordning, der kun omfatter dagstiden på hverdage (kl.:8-16). Du vil også skulle deltage i undervisning af læger, bioanalytikere og andre faggrupper på afdelingen.
- Drifts-, kvalitetssikrings- og udviklingsopgaver
Du vil blive introduceret til afdelingens daglige drifts- og udviklingsopgaver og vil i løbet af ansættelsen blive tilknyttet fire forskellige analysesektionsgrupper. Du vil i samarbejde med den ansvarlige speciallæge og overbioanalytiker komme til at løse opgaver for analysesektionen, f.eks. evidensbaseret udvidelse af analyserepertoiret, mere effektive patientforløb eller analyserelaterede kvalitetssikringsopgaver.
- Indflydelse, samarbejde og fordybelse
Du vil få indflydelse på planlægningen af dit eget arbejde. Vi lægger vægt på selvstændighed og engagement ved løsning af opgaverne, men også at du kan samarbejde tværfagligt, da mange af arbejdsopgaverne bliver løst i samarbejdende teams. Der vil som regel være tid til fordybelse, så opgaverne kan blive løst på et fagligt underbygget grundlag.
En introduktionsstilling i klinisk biokemi på Bispebjerg Hospital er således for dig, som ønsker et positivt, fagligt stærkt, fleksibelt og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for at styrke og videreudvikle ovennævnte kompetencer og samarbejde på tværs af specialer og faggrupper.
Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi
Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi tager 5 år og består af en introduktionsstilling (12 måneder) og en hoveduddannelsesstilling (48 måneder).
Du kan læse om specialet klinisk biokemi på Dansk Selskab For Klinisk Biokemis hjemmeside (www.dskb.dk) og om uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi i ”Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi” under punktet ”Uddannelse” på hjemmesiden.
Om Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital består af et analyselaboratorium i en nybygget laboratoriebygning på Bispebjerg Hospital samt tre blodprøvetagningsambulatorier. På afdelingen er ansat en cheflæge, to ledende overlæger, to speciallæger og tre yngre læger samt kemikere, bioanalytikere, prøvetagere, sekretærer og andet personale, i alt 150 medarbejdere.
Afdelingen udfører blodprøvetagning, EKG-optagelse og analysearbejde for hospitalets afdelinger, psykiatrisk center og almen praksis. Afdelingen er DANAK akkrediteret efter ISO 15189 standarden og udfører ca. 11 millioner analyser om året inklusiv højtspecialiserede analyser.
Du kan læse mere om Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital her https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-biokemisk-afdeling/Sider/default.aspx
Yderligere information
Vi glæder os til at få din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte
- Cheflæge, Jens Hannibal, mobil 51 54 01 69 / walkerstevenJens.Hannibalapril64sheenatorres@adams.dkregionh.dkharrison-garcia.dkwhite.dk
- Uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Henriette Sennels, mobil 21 84 72 63 / karen14imcdowellHenriette.Pia.Sennelsmeltoncheryl@baird.dkmcmillan-fowler.dkregionh.dkbell-robbins.dk
- Uddannelseskoordinerende uddannelseslæge (UKUL), Ninna H. Tougaard, mobil 29 13 49 95 / poncemichelleNinna.Hahn.Tougaardyrobles@chavez-morgan.dkcarlson.dkregionh.dkrobinson.dk
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning
Motiveret ansøgning (max 1 side) samt CV disponeret i henhold til de syv lægeroller sendes elektronisk via linket.
Ansøgningsfristen er d. 24. september 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 41.