IT Support Medarbejder - Arkitektskolen Aarhus
Arkitektskolen Aarhus søger en alsidig og serviceminded IT-medarbejder til ansættelse pr. 1. december 2025 eller snarest muligt herefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause.
Arkitektskolen Aarhus er en kreativ uddannelsesinstitution med ca. 600 studerende og 140 ansatte. Som en del af vores centrale IT-team får du en alsidig rolle med ansvar for både support, drift og udvikling af skolens IT-infrastruktur. Du vil dagligt understøtte en bred brugergruppe – fra 1.-årsstuderende til professorer – og arbejde med både klassisk brugersupport og mere avancerede system- og driftsopgaver.
Dine opgaver:
- 1 og 2. level support til studerende og ansatte
- Opsætning og vedligeholdelse af IT-udstyr (PC, Mac, mobil og tablet)
- Administration af AD, Exchange, Microsoft 365/Office 365, LMS (Moodle), RISMA og andre centrale IT-systemer
- Software- og licensstyring samt dokumentation
- Tværgående samarbejde med leverandører og deltagelse i projekter/arbejdsgrupper
Vi søger dig, der har erfaring med eller kendskab til:
Systemer og platforme
- Windows 10/11, Windows Server, Linux/Unix, MacOS
- Active Directory, Microsoft 365/Office 365, SQL Server, VMware, Cloud computing
- Proxmox VE
- CAD tegneprogrammer
Drift og overvågning
- Nginx, IPtables
- Backup
Automation og udvikling
- PowerShell, Bash
- Generative AI
Vi forventer, at du:
- Har en relevant IT-uddannelse og gerne 1-3 års erfaring
- Er serviceorienteret, struktureret og ansvarsbevidst
- Kan kommunikere klart på både dansk og engelsk
- Har lyst til at lære nyt og udvikle dig i takt med skolens behov
Vi tilbyder:
En dynamisk arbejdsplads i et kreativt miljø med høj grad af selvstændighed, flekstid og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du får gode kolleger på en spændende og kreativ arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Der er desuden kantine og et fantastisk miljø i bygningen på Exners Plads.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Facility & Technology Manager Søren Bjerre 8936 0175.
Ansættelsesprocedure
Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2025, hvor ansøgningen skal være modtaget digitalt.
Samtaler vil finde sted i uge 44. Indkaldelse sker via vores rekrutteringssystem og forventes at ske i løbet af uge 43. I forbindelse med samtalen kan der blive indhentet referencer på den kandidat, som vi forventer at tilbyde ansættelse til.
Ansøgning
Send os en kort, motiveret ansøgning. Sammen med den skal du vedlægge:
- CV og eventuelt bevis for relevant uddannelse
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vores vision
På Arkitektskolen Aarhus mener vi, at arkitektur skal påvirke verden og skabe bæredygtige rammer for de mennesker, der lever i den. Derfor uddanner vi arkitekter, der med nye ideer og relevante løsninger kan skabe værdi for fællesskabet i en foranderlig verden. En verden, der i stigende grad udfordrer os til at tænke kreativt for at eksistere, for at bo og for at trives.
Vi gør det ved at arbejde tæt sammen med andre faggrupper, ved at omfavne nye teknologier, ved at vove eksperimentet og ved konstant at tilegne os nye færdigheder.
Igennem vores kunstneriske tilgang finder vi nye veje. Gennem videnskabelige undersøgelser finder vi nye svar. Og gennem praktisk udførelse bliver vores teoretiske viden til faglig kunnen.
Vores ambition er at være en skandinavisk eliteinstitution for arkitekturudvikling. Vi vil uddanne de bedste arkitekter ved at optage de mest egnede – de mest talentfulde og motiverede studerende.
Vi tager ansvar for og engagerer os i det samfund, vi er en del af.
Engaging through Architecture