IT-Support Specialist - HEG Uddannelser
Drømmer du om et job, hvor din hjælp virkelig gør en forskel, og hvor folk bliver glade for at se dig? Er du god til at yde effektiv og kompetent IT-support, og trives du i en omskiftelig hverdag, med masser af forskelligartede opgaver? - Så er det måske dig, vi leder efter, som vores nye kollega.
IT på HEG
Skolen er en del af IT-fællesskabet IT-Center Nord, ITCN, som drifter den bagvedliggende infrastruktur, og som yder telefonsupport for vores medarbejdere.
Herudover består IT-afdelingen af tre medarbejdere, som forestår lokalsupport af elever, kursister og medarbejdere, samt udfører alle de IT-opgaver, som kræver tilstedeværelse på skolens 4 adresser i Aars og Hobro.
Din vigtigste opgave er at yde kompetent hjælp og møde vores IT-brugere med en imødekommende og serviceminded tilgang, som sikrer at brugerne får en god serviceoplevelse.
Du vil også blive involveret i en række IT-relaterede opgaver på skolen, f.eks.:
- System og brugeradministration på diverse systemer.
- Indkøb, opsætning og vedligeholdelse af computere, printere, netværk, AV-udstyr mv.
- Fejlfinding på applikationer og cloudtjenester.
- Opsætning af tekniske specialprogrammer til undervisning.
- Drift af telefoni.
- Kontakt til leverandører
- Faglig sparring i forbindelse med indførelsen af nye systemer.
- Dokumentation, herunder GDPR-arbejde.
- Licensstyring.
- Introduktion til IT-udstyr for nye medarbejdere
Jobbet
Du vil dagligt være i kontakt med mange brugere, med vidt forskellige IT-kompetencer.
IT er ikke lige let for alle, så du skal have en evne til at sætte dig ind i brugernes udfordringer, ligesom du skal være god til at kommunikere med brugere på deres niveau.
Da der i det daglige er mange og varierende opgaver, er det vigtigt, at du er i stand til selvstændigt at planlægge og prioritere dit arbejde og håndtere mange samtidige opgaver. Vi forventer, at du udviser engagement og tager ansvar for den fælles IT-opgaveløsning på skolen.
Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor faglig sparring er en selvfølge. Vi sætter en ære i at levere en høj kvalitet i arbejdet og yde den bedst mulige service til vores brugere.
Du får stor indflydelse på din hverdag, og vi forventer, du bidrager til arbejdsmiljøet med en positiv tilgang.
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som IT-supporter, datamatiker eller tilsvarende. Det vil være en fordel, at du har erfaring med arbejdet med IT-support, og gerne på en erhvervsskole eller anden uddannelsesinstitution.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du kan leve op til de fleste af følgende krav:
- Har erfaring med Microsoft Windows 11 og MacOS.
- Har erfaring med opsætning og vedligeholdelse af netværksudstyr.
- Har erfaring med Microsoft 365, Onedrive, Teams og Sharepoint.
- Har erfaring med telefonsupport og sagsbehandling, herunder remote support.
- Er imødekommende og udadvendt med gåpåmod og godt humør.
- Kan formidle din viden til personer med vidt forskellige indgangsvinkler til IT.
- Har kørekort til bil, så du kan komme rundt til skolens afdelinger.
Derfor skal du vælge os
På HEG tilbyder vi:
- En central rolle i en dynamisk organisation med ambitiøse mål for vores elever og kursister.
- Et engageret og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med dedikerede kolleger.
- En hverdag med højt til loftet, uformel omgangstone og masser af energi.
- Muligheden for at gøre en reel forskel for elever, kursister og medarbejdere.
Ansættelsesvilkår
- Tiltrædelse: 1. november 2025 (gerne tidligere).
- Arbejdssted: Du skal forvente skiftende arbejdssteder på skolens lokationer i Aars og Hobro.
- Arbejdstiden: Aftales nærmere i teamet.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst: Cirkulære af 5. juli 2024 om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-s) med virkning fra april 2024 (Medst.nr. 029-24).
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte IT-koordinator Poul Michael Dalbøge på kentwillieamyricemichael02pmd@wagner.dkbrown-graham.dkheguddannelser.dkflores-velasquez.dk eller tlf. 6155 4016 eller Stab-/støttechef Søren Dolmer på sdbarbararichardsonjenniferthomas@heguddannelser.dkwalker.dkle.dk eller tlf. 2463 9370 for yderligere oplysninger om stillingen.
Ansøgning og tidsplan
Synes du det lyder spændende, så upload din ansøgning vedlagt CV samt relevante bilag via linket i annoncen eller via skolens hjemmeside senest søndag den 21. september 2025.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 24. september 2025.