etjob.dk
Odense kommune It-supporterelev

IT-Supporter Lærling hos Syddansk Erhvervsskole, Odense

Drømmer du om en spændende læreplads som it-supporter med frontsupport og varierede, lærerige arbejdsopgaver? Så læs mere her!

Netop nu har du muligheden for at blive en del af IT-Service på Syddansk Erhvervsskole i Odense, hvor vi søger to nye IT-supporter lærlinge til opstart medio januar eller primo februar 2026.

Hos IT-Service i Odense bliver du en del af et livligt og dynamisk uddannelsesmiljø, der hele tiden udvikler sig.

Vi er 4 dygtige, engagerede IT-medarbejdere, der byder ind med høj faglighed og yder support til brugere fordelt på administration, undervisere og elever på Syddansk Erhvervsskole og Dalum Landbrugsskole, som vi indgår i et It-administrativt fællesskab med.

Du kommer til at deltage i det daglige arbejde med drift, vedligeholdelse og brugersupport ad hoc, hvor du kan forvente god sparring og støtte i teamet.

Dine opgaver vil fx blive:

  • Fejlsøgning på Windows operativsystemer
  • Opgaver på vores Windows servermiljø
  • Konfiguration og installation af PC, mobiltelefoner, printer og andet perifert udstyr
  • Brugersupport til elever og medarbejdere
  • Mindre arbejde på Cisco udstyr

Vi søger i alt to lærlinge, der:

  • Er nysgerrige og har lyst til at lære
  • Er servicemindede, holdspillere og fagligt engagerede
  • Kan arbejde ansvarsbevidst, selvstændigt og struktureret
  • Trives i et miljø med kontakt med mange mennesker i en travl hverdag
  • Afslutter GF2 senest januar 2026

Ansættelse
Stillingen er på fuldtid, dvs. 37 timer pr. uge inkl. pauser og med løn, pension og ansættelse i henhold til Fællesoverenskomst mellem skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, p.t. af 30. marts 2022 samt organisationsaftale for Håndværkere og teknikere, p.t. af 5. juli 2024.

Arbejdssted er i Odense.

Tiltrædelse: D. 01-02- 2026 – eller snarest muligt
Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.

Send os din ansøgning viasde.dk/ledigestillinger, så vi har den senest d. 02-11-2025 kl. 23.59. Samtaler finder sted i uge 46.

Vi søger i alt 2 lærlinge.

Det primære arbejdssted er for begge stillinger Odense, hvor du får fast plads på enten Munkebjergvej eller Risingsvej. Arbejde på alle 4 lokationer i Odense kan forekomme.

Lyder det som noget for dig?
Du er meget velkommen til at ringe til Mads Svelmøe Brandt på tlf.nr. 21832342 for at høre mere om stillingen.