Juridisk Stilling i Ejendomme, Rudersdal Kommune
Vi søger endnu en dygtig kollega, der kan være med til at løse de mange forskellige juridiske problemstillinger, der rammer afdelingen.
Vil du være med til at gøre en forskel for borgerne i Rudersdal kommune, og trives du i en hverdag, hvor du har kontakt til mange samarbejdspartnere på tværs af kommunens områder? Sætter du pris på et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer den sociale kapital og det gode samarbejde? Så er du måske vores nye kollega i Ejendomme og Arealer i Rudersdal Kommune.
Om jobbet
Vi søger en fagligt stærk jurist, som kan være med til, i samarbejde med afdelingens to andre jurister, at løse forskellige juridiske opgaver. Opgaverne spænder vidt og er bl.a.
- Salg af kommunale ejendomme.
- Forhandling og indgåelse af div. kontrakter, herunder erhvervslejekontrakter og brugsaftaler for kommunale arealer.
- Udarbejdelse af juridiske notater til ledelse og direktion om relevante juridiske emner og problemstillinger.
- Udarbejdelse af dagsordenspunkter til de politiske udvalg.
- Udbud af rammeaftaler.
- Sparringspartner for afdelingen og de øvrige områder på det ejendomsretlige område, f.eks. ledningsret, matrikulære problemstillinger, deklarationer, tinglysning mv.
- Behandling af aktindsigter efter forvaltningsloven og offentlighedsloven samt vedledning om forvaltningslovens krav til sagsbehandling mv.
Du vil få mulighed for selv at være med til at påvirke og sammensætte dine arbejdsopgaver og ansvarsområder, så vi får brugt dine kompetencer bedst muligt. For os er det vigtigt, at vi løfter og udvikler os sammen.
Din profil
Du er uddannet cand. Jur. Du kan være specialiseret i et eller flere relevante områder eller være generalist med erfaring fra en politisk styret organisation og evne til selvstændigt at sætte dig ind i nye sagsområder. Det er en fordel, hvis du som minimum har godt styr på den grundlæggende aftaleret.
Da jobbet indebærer udarbejdelse af skriftlige dokumenter samt en del skriftlig kommunikation internt og eksternt, skal du være velformuleret på skrift og god til at strukturere og opbygge en tekst.
Som person møder du på arbejde med et godt humør og bidrager til afdelingens gode sammenhold. Du er proaktiv, serviceminded, struktureret, teamorienteret og har gode kommunikationsevner.
Vi arbejder i øjeblikket i sagssystemet SBYS og forventer, at du er rutineret bruger af Office pakken.
Om Ejendomme
Du får et spændende job på en attraktiv arbejdsplads, der er præget af fællesskab og stærkt tværgående samarbejde. Du bliver en del af en dynamisk afdeling med dygtige kolleger. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi er motiverede af at gøre en forskel for borgerne og for hinanden.
Vi vægter din faglige udvikling højt med en høj grad af medindflydelse på dine opgaver, ligesom vi prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid.
Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse, og der er mulighed for hjemmearbejde, når det passer med dine opgaver.
Du vil blive en del af holdet i området Ejendomme og Arealer. Her har vi ansvaret for drift og vedligehold af kommunens ejendomme, veje og grønne arealer. Ejendomme har 30 medarbejdere, der spænder over en bred faglighed fra ejendomsadministratorer og jurister til arkitekter og bygningskonstruktører. Ejendomsafdelingen sørger for det strategisk helhedssyn på ejendomsporteføljen bestående af ca. 400 ejendomme og 300.000 m2 ejendomsareal. I porteføljen er flere arkitektonisk meget spændende byggerier, blandt andet Rudersdal Rådhus i Holte og administrationscentret i Birkerød.
Vi hører til på Rådhuset i Holte – tæt på S-toget.
Du kan læse mere om Rudersdal Kommune på www.rudersdal.dk
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Samtaler afholdes i uge 46 og 47.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.