etjob.dk
København kommune Byggetekniker

Kalibreringstekniker ved Statens Serum Institut (SSI)

Vil du løfte en vigtig samfundsopgave? Være med til at starte et nyt område/en ny funktion, der skal varetage hele SSI? Kan du se dig selv arbejde med kalibrering af diverse typer følere? Har du lyst til at arbejde med mapping af rum og udstyr? Har du flair for detaljer og for at udarbejde dokumentation med en systematisk tankegang? Så er det DIG, vi mangler i vores team Metrologi Support.

Jobbets indhold
Du skal være aktiv i at opbygge dette nye område/funktion (Metrologi Support) og deltage i planlægning med interne kunder og eksterne leverandører. Du vil være den udførende i kalibrering, medvirke til, at kundernes/brugernes krav og ønsker bliver udført med en høj kvalitet og rettidighed samt deltage i den faglige sparring.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Ordrehåndtering og planlægning af disse.
  • Kalibrering og justering af både monitorerende og styrende følere på udstyr og anlæg.
  • Udarbejdelse af kalibreringscertifikater.
  • Udarbejdelse af SOP’er.
  • Medvirke i at kvalificere og validere udstyr, rum og anlæg.
  • Håndtere opgaver til eksterne samarbejdspartnere.

Ved indkøb og implementering af nyt udstyr er vi behjælpelige med kvalificering og validering af dette.

Det er et nyt område/en ny funktion i afdelingen Campus Service, der er under opstart, og du skal være med til at definere div. instruktioner og procedurer i samarbejde med teamet.

Din baggrund/Om dig
Du har erfaring med kalibrerings- og måletekniske opgaver eller har en el-teknisk baggrund. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring i arbejdet med GMP/kvalitetssikring inden for pharmaindustrien eller lignende områder. Der vil blive lagt vægt på et højt fagligt niveau og på, at du kan kommunikere på alle niveauer i organisationen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har arbejdet med tilsvarende opgaver.
  • er metodisk, struktureret i din arbejdsgang.
  • kan formulere dig kort og præcist på dansk.
  • har kendskab til dokumenthåndteringssystemer.
  • at du er proaktiv og detaljeorienteret
  • gerne med en el-teknisk forståelse.
  • er serviceorienteret.

Da stillingen indebærer en stor kontaktflade både internt i afdelingen og med andre kolleger på SSI, er det desuden vigtigt, at du er fleksibel og har gode samarbejdsevner. Derudover er kendskab til SAP en fordel.

Vi tilbyder dig
Dine evner og dit engagement bidrager til at løse vores fælles kerneopgave.

SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.

Vores hverdag i afdelingen er præget af mange forskelligartede opgaver, stor tilgængelighed og et bredt samarbejde med de i alt godt 40 engagerede og dygtige kolleger. Du får mulighed for at arbejde inden for kvalitetssikring og for at udvikle dine kompetencer inden for det farmaceutiske og tekniske område.

Du får en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejde afhængigt af arbejdsopgaver.

På SSI har vi to aktive foreninger; en personaleforening og en idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.

Sådan er dit kommende team
Vores team består af 3 medarbejdere, der bidrager til Campus Service og andre afdelinger med metrologi opgaver og dertil hørende instruktioner, ændringssager og afvigelseshåndteringer.

Vi er et nyt team med forskellig erfaring, med forskellige personlige profiler og vi forsøger alle at hjælpe hinanden i dagligdagen med at få opgaverne løst. Tonen er åben og ikke uden humor – ikke mindst i det tætte samarbejde med kollegerne i afdelingen, internt på SSI og med vore eksterne samarbejdspartnere. Vi spiser frokost sammen med afdelingen. I teamet er vi alle nysgerrige for at lære nyt og deltager løbende i kurser og uddannelsesforløb.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send os dit CV og ansøgning. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Vi forventer at afholde samtaler fra uge 36.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte mig, Sektionsleder, Jan Findsen, JFIjohnsoncourtneyjameslamb@austin.dkssi.dkwilliams-hanna.dkcraig-caldwell.dk, tlf. 2228 8779 (skriv evt. en SMS så ringer jeg tilbage). Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.

Dine ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og håndværkerorganisationerne

Vi ser frem til at høre fra dig.