Kirke- og kulturmedarbejder ved Aaby Kirke
Aaby Kirke er et sogn i vækst – med mange familier, stærke fællesskaber og stor opbakning til vores aktiviteter. Da vores nuværende kirke- og kulturmedarbejder går på pension, søger vi en ny kirke- og kulturmedarbejder, der har lyst til at sætte retning for arbejdet med børn, unge og voksne, styrke frivilligheden og gøre kirken synlig i lokalsamfundet.
Stillingen er i alt på 37 timer om ugen med primær arbejdstid på hverdage, og ønskes besat 1. januar 2026 eller snarest derefter. Du bliver en del af et team med tre præster og otte andre ansatte, hvor samarbejde, engagement og åbenhed præger hverdagen.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
- Kan formidle kristendom i øjenhøjde
- Er god til at arbejde med børn og unge og skabe trygge, kreative fællesskaber
- Har lyst til at samarbejde med frivillige
- Har erfaring med eller interesse for kommunikation og PR – både trykt og digitalt
- Kan planlægge, tage initiativ og føre idéer ud i livet
- Gerne kendskab til arbejdet i Folkekirken
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til det gode samarbejde i personalegruppen
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – vigtigst er det, at du har gå-på-mod, lysten og evnen til at lære.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
At planlægge undervisning af minikonfirmander selvstændigt
At undervise minikonfirmander, hvor ”minibedster” medvirker og præster efter behov
At medvirke ved konfirmandundervisningen ved behov
At medvirke ved koordinering og supportere aktiviteter for alle aldersgrupper f.eks. kirkekaffe og fællesspisning
At være tovholder på kirkeblad og hjemmeside
At samarbejde med skoler/institutioner og selvstændigt planlægge kirkelige børneaktiviteter, f.eks. kirkelegestuer, skole-kirke-projekter og i samarbejde med præsterne afholder juleafslutninger
At sørge for kirkens tilstedeværelse på sociale medier
At medvirke til at styrke og udvikle det frivillige engagement omkring kirken
Du får også mulighed for at præge stillingen med de aktiviteter, du ønsker
Kirkesangeren står for babysalmesang
Hvad kan du glæde dig til?
- Et sogn i udvikling – med mange børn og unge
- Mange engagerede frivillige
- En hverdag præget af samarbejde, fleksibilitet og frihed under ansvar
- Et menighedsråd, der bakker op og har ambitioner for kirkens rolle i lokalsamfundet
- En arbejdsplads med hjerte, humor og højt til loftet
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til:
- Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10
- Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som bl.a. sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder
- samt det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere
Du kan læse mere om overenskomsten og aftalerne på: www.folkekirkenspersonale.dk
Uddannelseskrav
Der gælder formelle uddannelseskrav for stillingen:
- Du opfylder kravene via din nuværende uddannelse
- eller du er indstillet på at gennemføre den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere inden for 2 år efter ansættelsen
Uddannelseskravene er beskrevet i §14 og §15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.
Løn
- Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395 – 428.284 kr.(nutidskroner).
- Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 556 kr. – 484.850 kr. (nutidskroner).
- Rådighedstillæg på kr. 35.513 (nutidskroner) pr. år.
- OK tillæg på 538 kr. (nutidskroner) pr. år.
- Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu.
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte os:
- Kontaktperson Peer Nielsen tlf.: 27105196
- Sognepræst Line Kjær Nielsen tlf.: 23833028
Vi svarer gerne på spørgsmål om både stillingen og arbejdet i sognet.
Du kan se mere om os og vores sogn på www.aabykirke.dk
Sådan søger du
Send din ansøgning med relevante bilag til: Aaby Menighedsråd på ricegeoffrey8379fortroligjessicaadamscamposwilliam@cochran.dksogn.dkmyers.dkryan.dk
Skriv venligst ”Kirke- og kulturmedarbejder” i emnefeltet – så finder vi hurtigt din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 26 oktober 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 44.
Øvrige oplysninger
- Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsen
- Før ansættelse indhentes også en børneattest
- Der vil være 3 måneders prøvetid