Kirkegårdsmedarbejder - Fast Stilling med Sæsonvariation
Kunne du tænke dig at være en del af et team, der sætter en ære i at udføre sit arbejde professionelt, i et miljø med en uformel og kollegial omgangstone medarbejderne imellem?
Går du og drømmer om at danse vals med en hækkeklipper eller måske en plæneklipper? At grave og dække huller ved begravelser? Eller mestrer du måske små reperationer af maskiner?
Så er det måske netop dig vi står og mangler.
Vi er et team af medarbejdere med forskellige baggrund. Om du er ufaglært eller har en kandidatgrad er uden betydning. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af arbejdsfællesskabet på kirkegården, som indgår i det større fællesskab med kirkens øvrige personale. Ansvarlighed, faglighed og teamwork er andre vigtige begreber på kirkegården. Endelig lægger vi stor vægt på at udvise den nødvendige diskretion i forhold til kirkegårdens brugere.
Jobbet er en fast stilling 9 måneder om året - 3 måneder om vinteren er på nedsat tid, men stadig med fastansættelse. Du vil skulle indgå i turnusordning med de øvrige medarbejdere omkring lørdagsbegravelser og vintertjenester.
Løn og ansættelser i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvallifikationer.
Den årlige løn i nutidskroner udgør uden gartneruddannelse kr. 284.768,00 (trin 1) kr. 292.719,00 (trin 2) i nutidskroner.
Den årlige løn i nutidskroner udgør med gartneruddannelse kr. 326.951,00 (trin 1) kr. 336.741,00 (trin 2)
Aflønning sker månedsvis bagud.
Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst for gartneriarbejdere på bykirkegårde indgået mellem kirkeministeriet og Fagligt fælles forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk